ENDA

Frederiksberg Kirke

2015-2016 | København, Danmark

Fakta:
Bygherre: Frederiksberg Sogns Menighedsråd
Projekt: Restaurering og istandsættelse
Omfang: 685 m2
Status: i gang
Ydelse: Totalrådgivning
Ingeniør: Edouard Troelsgård
Akustik: Anders Gade
El: Kasper Jørgensen
Arkitekt: ELGAARD Architecture

ELGAARD Architecture er bygherrerådgiver for Frederiksberg Sogns Menighedsråd på den indvendige restaurering og istandsættelse af Frederiksberg Kirke. Vores forslag til nyindretning af kirkerummet tager afsæt i bygherrens funktionelle såvel som æstetiske behov og ønsker og i forlængelse heraf i et ønske om, at kirkerummet fremover også i højere grad skal understøtte fællesskabet, det demokratiske rum og den individuelle oplevelse af ordets iscenesættelse.

 

Frederiksberg kirke blev indviet i 1734 og er opført i barokstil, tegnet af den hollandske arkitekt Felix Dusart. Alter, prædikestol og orgel er tilføjet i 1750’erne og er – som Christians Kirke på Christianshavn – pietistisk i sin opbygning med prædikestolen placeret midt i altervæggen. Frederiksberg kirke har gennem tiden gennemgået flere om- og udbygninger, og kirkens centralrum fremstår i dag noget uklar i sit udtryk. Det kan diskuteres, hvorvidt de forskellige ombygninger gennem tiden har taget stilling til hvad, hvorfor og hvor meget rummet kan bære.

Vores nyindretning af kirkerummet fokuserer på tre rumlige elementer, hhv. pulpitur, bænke/stolestader og gulv. Disse elementers indbyrdes forhold har været påvirket af de ombygninger, som kirken er undergået gennem tiden. Spørgsmålet om, hvornår alle elementer sidst har været sammentænkt, fører os tilbage til kirkens opførelse, hvor det pietistiske centralrums geometri formodes at have stået klarere frem, end det vi oplever i dag.

Det store greb i restaureringen er at fjerne første pulpitur, der pga. pladsmangel blev tilføjet ca. 45 år efter kirkens opførelse. I dag er der 679 siddeplader, hvoraf kun 322 har fuldt udsyn til prædikestol og alter. Dette er det funktionsmæssige argument for at fjerne 1. pulpitur, som samtidig forbedrer kirkerummets arkitektoniske udtryk. Udover at forbedre udsynet til alter og prædikestol fra siddepladserne i gulvplan, vil dette greb også øge dagslysindfaldet i kirkerummet markant.

De eksisterende bænke, som er kommet til under en radikal ombygning af kirken i 1864, ombygges for  at opnå bedre siddekomfort. Vi kender ikke til de oprindelige bænke/stolestaders design, men vi kender deres opsætning/indretning, som afspejler den pietistiske tankegang med en ubrudt ottekantet blok midt på gulvet ’fint beregnet og i skøn harmoni med kirkens ydre arkitektur’, som Jan Steenberg beskriver det i Danmarks Kirker. Oktogonen var ved kirkens opførelse tydeligt respekteret og dyrket i det indre.

Alle overflader istandsættes iht. Nationalmuseets rapporter. Alterbord og knæfald genanvendes med nye overflader, polstring m.v. ligesom alterparti med prædikestol restaureres af konservator.

« Tilbage til projekter