ENDA

Frederiksværk: Nyt menighedshus

2016- | Frederiksværk, Danmark

Fakta:
Projekt: Nyt menighedshus
Bygherre: Menighedsrådet for Frederiksværk og Vinderød Sogn
Areal.: 632 m2
Status: 2. plads
Arkitekt: ELGAARD Architecture
Ydelse: Konkurrenceforslag
Fredet: Nej
Type: Nybyggeri

Elgaard Architecture blev af menighedsrådet for Frederiksværk og Vinderød Sogn indbudt til konkurrencen om et nyt og mere tidssvarende menighedshus i Frederiksværk. Menighedens hus skal være et åbent og imødekommende hus og være et aktivt sted i byen. Et bærende element i huset er et centralt placeret ildsted, som alle funktioner er disponeret omkring. Ildstedet er et af de bedste og mest stemningsfulde elementer til at skabe og forstærke fællesskab mellem mennesker. Det er godt at sidde omkring ilden, og man finder tryghed, åbner sanserne og får lyst til at blive lidt. Ilden er et grundlæggende element og har altid været en del af vores liv. Menighedshusets ildsted er placeret, så det visuelt opleves i kanten af skoven med udsigt ud over den nærmeste del af byen.

Ved at placere det nye menighedshus i overgangen, hvor skoven og byen møder åen på det skrånende terræn, skabes en sjælden mulighed for at gøre relationen mellem bygning og landskab særlig stærk og oplevelsesrig.

Den nye bygning orienteres nord-syd på grunden og har sin egen akse på det skrånende terræn, hvorved den bliver en arkitektonisk kommentar til topografien og skoven som det dominerende landskabstræk i baggrunden. Huset samles af en omgivende, muret plint, der afsluttes med et skrånende trappeforløb, som danner overgang mellem terrænet og selve bygningen.

Området syd for bygningen udlægges som en lille uformel grusplads, der dels samler og forstærker de forskellige stiforbindelser fra skoven og broen over åen, og dels, med placering af flagstangen og et par siddeplinte, danner et landskabsrum, der vil kunne bruges aktivt til arrangementer af forskellig art eller blot inviterer til et kort ophold, inden man skal videre. Bygningens arkitektur, skoven og de bymæssige rum understøtter således hinanden til et stærkere hele. Vestfacaden markeres med et centralt, forhøjet facadeparti, som markerer indgangspartiet lige ved siden af.

Selve bygningen består af to bygningskroppe: En lav sidebygning med fladt tag og hovedbygningen, der er er et længehus med et markant saddeltag, som karakteriserer bygningen som en genkendelig bygningsform i byen.

Indgangen er placeret mellem de to bygningskroppe og fortsætter i en gang med ovenlys, der afsluttes mod nord med et facadeparti, som giver adgang til et lille haverum nord for bygningen.

På skovsiden trækkes landskabet så naturligt som muligt helt ind til plinten, der markeres med en lille forhøjning, og kommer til at stå som en præcis form i skovbrynet. Plinten skaber derved et direkte møde med skoven samtidig med, at den lille forhøjning alligevel markerer grænsen og dørtærsklen ud til naturen.  Mod parkeringspladsen vil trappeforløbet ”invitere indenfor” og understrege husets åbenhed og imødekommenhed.

Mod byen aktiveres den nuværende parkeringsplads gennem beplantning af en trærække i overgangen mellem kirkegade og parkeringsarealet, hvilket forstærker den rumlige sammenhæng og gadens retning hen mod menighedshusets indgang. Der skabes et direkte kik fra kirken – Guds hus – hen mod den nye bygning – menighedens hus – hvor ildstedet som et fikspunkt vil kunne ses fra vejen.

Huset er i sit overordnede udtryk forankret i traditionen for længehuse med saddeltag, men den er også nutidig og moderne via forholdet mellem glasfacader og tagvolumen, materialevalg og detaljering. Længehuset er en let konstruktion med tagdækning i naturskifer. Den nederste del af bygningens facader udføres i den sydlige del som partier i træ og glas, og den nordlige del udføres med en udvendig listebeklædning i træ. Plinten med sidebygning, skorsten og karnap udføres i tunge materialer – gerne blankt murværk – for at understrege relationen til kirken

Hovedbygningen er udlagt i to etager for at kunne samle de fleste funktioner i en klar og let aflæseligt bygningsform. Husets skala er med sine ca. 40 m længde og ca. 9 m højde større end de øvrige huse omkring Kirkegade, hvilket er tilsigtet, da det både understøtter husets betydning som fællesskab for mange mennesker og dets relation til kirken på den anden ende af parkeringspladsen. Placeringen for foden af den markante skovbevoksede skråning gør, at husets størrelse optisk set reduceres, så det uden videre lægger sig ind i den eksisterende kontekst.

Indgangen er placeret centralt ud for køkkenet, som kan betjene både den professionelle del af huset og fællesrummene. På den ene side af ”stuen” ligger den store sal og på den anden side kirkekontoret. Alle fællesrum er samlet i hovedbygningen under det store saddeltag. Der er lagt vægt på såvel formelle som uformelle fællesskaber, bl.a. de frivillige fællesskaber i menighedsplejen og de professionelle fællesskaber på arbejdspladsen, de styrede fællesskaber omkring tilberedning i køkkenet og de åbne fællesskaber i dagligstuen og på terrassen. Den lave sidebygning indeholder alle de servicerende funktioner som garderobe, toiletter, arkiver og depoter.

Foruden forsamlingsrum også arbejdspladser, bibliotek, kirkekontor, præstekontorer, kontor til organist og kirketjener, samtale-/møderum samt et personalerum.

I bygningens sydlige del er de to største forsamlingsrum, pejsestuen og store sal, placeret omkring ildstedet, og den nederste del af facaderne er op til almindelig rumhøjde åbne mod skoven, åen og byen. Gulvet udgøres af den omkringliggende plint, som trækkes ind i husets indre, hvilket gør overgangen mellem ude og inde mere flydende.  I salen går loftet til kip og gør rummet egnet til de største arrangementer. De lukkede overvægge anvendes til projektion og fx udsmykning samt akustisk regulering. De to rum kan adskilles med mobile foldevægge, der kan parkeres i nicher i væggene, når de ikke er i brug. Solafskærmning og mørklægning indbygges i overgangen mellem glas og overvægge som henholdsvis udvendige og indvendige rullegardiner.

Fra begge rum er der direkte udgang til terrassen og plinten omkring bygningen, så det er muligt både at møblere de nære udearealer og at anvende disse i direkte forbindelse med salene. Herved flyder grænsen mellem ude og inde visuelt og funktionsmæssigt sammen. Bygningens rum er formgivet ud fra en tanke om at prioritere grundlæggende kvaliteter som godt dagslys, styrede visuelle forbindelser, klar logistik, et nøgternt arkitektonisk udtryk samt få enkle og slidstærke materialer. Det nye hus byder indenfor ved at vise sig selv, når man nærmer sig, det er nemt at orientere sig i og kan forstås af alle.

Huset er disponeret, så stueplan primært rummer fællesarealer og offentlige rum og 1. sal er indrettet til præstekontorer og samtalerum, hvor møder af mere privat eller personlig karakter kan afholdes.

« Tilbage til projekter