Vallensbæk Kirke
Tilbage til projektoversigt

Vallensbæk Kirke og Helligtrekongers Kirke

Elgaard Architecture v/Pernille Mårtensson er bygningssagkyndig arkitekt på Vallensbæk Kirke og Helligtrekongers Kirke og forestår restaureringer af og vedligehold på kirkerne, præstegården og øvrige præsteboliger.

Fakta

Årstal
2017-

Tema
Bygningssyn

Bygherre
Vallensbæk Sogn

Vallensbæk Kirke og Helligtrekongers Kirke

Middelalderkirke med Isefjords-udsmykninger og ny nabo
Vallensbæk Kirke er opført ca. år 1150. I første halvdel af 1400-tallet blev der indbygget hvælvinger i kirken, og her udførte Isefjordsværkstedet en udsmykning med kalkmalerier ca. 1460-80. Motiverne er bibelske scener som skabelsen og Jesu lidelseshistorie og billeder af helgener. Ved siden af kirken ligger den i 2011-12 nyopførte Helligtrekongers Kirke, som Peder Elgaard, grundlæggeren af Elgaard Architecture, var arkitekt på i regi af Erik Møller Arkitekter.

Vallensbæk Kirke
Under en omfattende restaurering af den gamle Vallensbæk Kirke i 1864-65, ledet af arkitekten J.D. Herholdt, blev der bl.a. tilføjet et våbenhus, og de ældre bygningsdele blev skalmuret. I kirkegårdsmuren er den middelalderlige portal bevaret.