Kongsdal Gods

28. november 2022

For de nye ejere af Kongsdal Gods på Vestsjælland har Elgaard Architecture udarbejdet bygningshistoriske undersøgelser, værdisætning, program og projektforslag inkl. myndighedsprojekt til Slots- og Kulturstyrelsen i forbindelse med restaurering og ombygning af den fredede hovedbygning.

På godsanlæggets øvrige bygninger har vi gennemført registreringer og værdisætninger, som er grundlaget for en løbende transformation af bygningernes funktioner i de kommende år.

Formålet har været at sikre, at hovedbygningen restaureres og istandsættes på en måde, der imødekommer ejerens visioner og ønske om at kunne bruge stedet til både bolig og erhverv samtidig med at bygningernes arkitektoniske kvaliteter, autenticitet og identitet styrkes i både helhed og detalje.

En pallette af stilarter
Hovedbygningen på Kongsdal Gods stammer fra 1660’erne og blev opført i renæssancestil. Den har været ombygget mange gange af skiftende ejere igennem århundrederne, og den fremstår i dag som en pallette af stilhistoriske lag, der ikke let lader sig gruppere eller datere, da mange elementer er flyttet rundt og genbrugt forskellige steder i huset i årenes løb.

Mest dominerende er husets oprindelige bygningsdele fra renæssancen og den lidt senere barok samt en række meget senere historicistiske interiører, der blev tilført bygningen i 1880’erne under en gennemgribende udvendig og indvendig ombygning og genfortolkning gennemført af konseilspræsident J.B.S. Estrup, der havde overtaget godset efter sin far, historikeren Hector F. J. Estrup.

Proces
Der var stor diskrepans mellem fredningsbeskrivelsen for godset og de faktiske registreringer og fund, som vi i samarbejde med Københavns Konservator v. Anne Simonsen gjorde på stedet. Kildematerialet vedr. Kongsdals interiører før ombygningen i 1880’erne er meget sparsomt, så den bygningshistoriske redegørelse og værdisætning beror på grundige registreringer og farvearkæologi på stedet kombineret med beretninger og et nyt arkivfund af skitsebøger fra arkitekten Hector Estrup, der som nyuddannet arkitekt i 1880’erne hjalp sin onkel, Konseilspræsident Estrup, med tegninger forud for ombygningen. Vi har fra meget tidligt i processen været i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen og afholdt besigtigelser og møder på stedet, for løbende at være i dialog med dem omkring de bygningsarkæologiske fund og den retning, som værdisætningen tog.

Arkitektonisk er sigtet med projektet at få hovedbygningens mange forskellige interiører til igen at komme til deres ret ved nøje at vurdere, hvilke bygningsdele, der har højest værdi og dernæst skabe den rigtige helhed omkring dem. Mange senere tilkomne elementer, som i stil og kvalitet ikke harmonerer med det historiske hus, fjernes, ligesom den aptering, der nu tilføres, vil blive udført i en håndværksmæssig kvalitet og materialeholdning, der passer til de øvrige interiørers høje kvalitet. Dette vil styrke Kongsdals hovedbygnings autenticitet og højne den samlede kvalitet af interiørerne såvel som den oplevede sammenhæng mellem de forskellige periodiske lag.