Boels Gård, Nyhavn 20
For at styrke fredningsværdierne og samtidig gennemføre en teknisk opgradering af Boels Gård i Nyhavn har Elgaard Architecture restaureret ejendommen og skabt attraktive, funktionelle rammer for både erhverv og bolig i det historiske hus. I tæt samarbejde med bygherre er niveauet for istandsættelsen blevet fastlagt. Tidligere ombygninger havde udvisket interiørernes oprindelige udtryk, men ved at anvende traditionelle materialer og designe inventar af høj kvalitet er autenticiteten og den arkitektoniske værdi blevet genskabt – til glæde for både ejer og lejere.
Årstal
2022-2025
Type
Restaurering, nyindretning, teknisk opgradering
Totalrådgivning
Kunde
Ejendomsaktieselskabet Boels Gård
Samarbejdspartnere
Edouard Troelsgård A/S, Gert Carstensen A/S, Eltang & Rygaard Konservering, Brøndum Konservering
Adresse
Adresse: Nyhavn 20, 1051 København K
Afsæt
Ejendommen Nyhavn 20 omfatter et fredet forhus fra omkring 1780 og et baghus fra 1845, der ikke er fredet. I dag rummer bygningerne både bolig- og erhvervslejemål.
Det fredede forhus er et smukt eksempel på klassicismen med en række forfinede bygningsdetaljer. Inden projektets start levede interiøret, planløsningen, bygningens stand og tekniske installationer dog ikke op til bygherres ambition om “high-end” kontorudlejning i en historisk ejendom på en attraktiv adresse.
Proces – aktivering af ejendommens potentiale
Bygningsarkæologiske undersøgelser, farvearkæologi og registrering af bygningsdele har dannet grundlag for en analyse af bygningens potentiale. I tæt dialog med bygherre udarbejdede vi analyser af indretningsscenarier og brugerbehov. Disse, kombineret med en vurdering af husets kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, har været afgørende for at fastlægge det rette niveau for istandsættelsen.
Prioriteret indsats styrkede business casen
Projektet fokuserede primært på det fredede forhus. Indsatsen blev målrettet mod de områder, hvor der var mest at bevare og genoprette, for at sikre størst mulig effekt.
Tidligere indvendige ombygninger havde sløret husets oprindelige karakter som følge af skiftende funktionelle og tekniske behov. Derfor var det nødvendigt at fjerne disse ændringer og nøje udvælge de bygningsdele, der med størst fordel kunne udskiftes. Dette skete med respekt for den samlede økonomiske ramme og med fokus på at optimere husets potentiale, så fremtidige lejere kunne opleve ejendommens høje kvalitet og autenticitet.
Arkitektonisk var ambitionen at fremhæve de klassicistiske interiørdetaljer – herunder profilerede brystningspaneler, lysningsskodder, fyldningsdøre og stuk. Ved at fjerne nyere tilføjelser, der ikke harmonerede med bygningens historiske udtryk, og sikre en håndværksmæssig udførelse i materialer af samme høje kvalitet som de oprindelige, blev husets arkitektoniske værdi genskabt.
Klassiske materialer
Før istandsættelsen bestod gulvene af en uensartet blanding af linoleum, parket og gulvtæpper i kontorer, gange og køkkener. Disse blev erstattet med massive fyrretræsplanker, som blev lud- og sæbebehandlet for at genskabe et autentisk og harmonisk udtryk.
I erhvervslejemålene blev planløsningen tilpasset for bedre at afspejle bygningens historiske karakter. Blændede døre blev genåbnet, og originale døre blev kopieret og genskabt af snedkere. Køkkener, forrum, toiletrum og badeværelser blev integreret mere naturligt i de historiske interiører, så de ikke længere fremstod som fremmede elementer i huset.
Toiletrum og badeværelser fik nye gulve med håndstrøgne, glaserede fliser samt klassisk hvid sanitet, der understøtter husets arkitektoniske stil. Køkkenelementerne blev specialdesignet og udført i olieret eg med bordplader i italiensk granit samt klassiske armaturer i messing, hvilket tilføjede både elegance og tidløs kvalitet til rummene.
Teknisk opgradering
Huset er blevet teknisk opgraderet på alle etager med stor respekt for de fine historiske interiører.
For at forbedre funktionalitet og komfort er installationerne for el og VVS blevet udskiftet, hvilket har gjort både boliger og erhvervslokaler mere brugervenlige og behagelige, samtidig med at de arkitektoniske rammer bevarer deres autentiske udtryk. Antallet af arbejdspladser i kontorindretningen er fastholdt, men oplevelsen af kvalitet er løftet, da alle føringsveje nu er skjult mellem etagerne, og el-udtag er diskret integreret i de nye gulve. Derudover er der etableret et større antal el-udtag i lofterne, hvilket giver brugerne fleksibilitet til at tilpasse belysningen efter behov.
I trappeopgangene er gulve, træværk og vægge nænsomt istandsat, og ny belysning er tilføjet. Dette sikrer, at både lejere og gæster oplever ankomsten til huset som autentisk og imødekommende.
BYGNINGSHISTORIE
Forhuset til Boels Gård, Nyhavn 20, blev opført omkring 1780, sandsynligvis for grosserer Andreas Bodenhoff af murermester Blichfeldt. Ifølge BBR blev baghuset, der oprindeligt fungerede som pakhus og lager, opført i 1845.
Over båndet mellem stueetagen og førstesalen på forhuset ses en mindeplade, der fortæller, at forfatter H.C. Andersen (1805-1875) boede her, da hans første eventyrhæfte blev udgivet i 1835.
Ejendommen blev fredet i 1918.
Arkitektonisk er bygningen et smukt eksempel på klassicismen og kendetegnes ved sin velproportionerede facade med to markante gavlkviste. Den udgør en væsentlig del af husrækkens harmoniske komposition på Nyhavns sydside.
OMRÅDETS HISTORIE
Nyhavn blev anlagt mellem 1671 og 1673 som led i Københavns udvidelse og i tråd med samtidens merkantilistiske tankegang, hvor handel og vareomsætning tæt på byens centrum blev anset som afgørende for en effektiv udvikling af erhvervslivet.
Oprindeligt var det Frederik III, der ønskede at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Efter hans død i 1670 blev projektet videreført af hans søn, Christian V, som færdiggjorde kanalen i 1673.
Nyhavns bygninger husede primært handel og håndværk, og omkring år 1700 var de fleste grunde bebygget. Over tid gennemgik flere ejendomme dog ombygninger. I 1800-tallet udviklede Nyhavn sig til et livligt kvarter præget af beværtninger og bordeller. Med den teknologiske udvikling inden for skibsfart blev Nyhavn gradvist forældet som havn, og i 1950’erne havde området mistet sin betydning som handelsknudepunkt.
– Kilde: Fredningsgennemgang ved Slots -og Kulturstyrelsen.