Baagøe & Ribers Grund, Svendborg

For Slots- og Kulturstyrelsen har Elgaard Architecture afsøgt mulighederne for den fredede Baagøe og Ribers Grund ned til Svendborg Sund – en af de fineste og mest velbevarede industrihavne, vi har i Danmark. Forundersøgelsen undersøgte mulighederne for at ombygge de fredningsindstillede bygninger samt etablere et ny boligbyggeri, der understøtter både fredningen og en økonomisk bæredygtig investering.

Fakta

Årstal
2017-2018

Tema
Undersøgelse af forholdet mellem fremtidig funktion og fredning

Bygherre
ES Ejendomme

Samarbejdspartnere
Slots- og Kulturstyrelsen

Adresse
Kystvænget 13, 5700 Svendborg

Svendborgs Baagøe & Riber
I gamle dage var Baagøe kendt som en stor købmandsforretning i Svendborgs Møllergade nr. 36, der omfattede korn- og trælast, butikshandel, brændevinsbrænderi og havde fire egne skibe. Baagøe blev grundlagt i 1744 af Rasmus Peder Gommesen fra Ærø, og i 1886 blev slægtsnavnene Baagøe & Riber forenet, da Ludvig Riber giftede sig med købmandens datter Kristine Baagøe. Slægten har stiftet mange legater og gennem tiden skænket store beløb til forskellige formål.

“Målet var at forene fredning med udnyttelse af grunden og de gamle pakhuse. Med et vanskeligt udgangspunkt er det lykkedes gennem analyse og kreativitet at bane vejen for attraktive boliger og samtidig bevare og forstærke stedets særlige karakter og kulturhistoriske værdi.”

Baagøe & Ribers Grund Svendborg herskabsvilla Elgaard Architecture

I 1886 opførte købmand Jens Peter Baagøe en herskabsvilla i italiensk stil med tilhørende parklignende have ud mod Svendborgs Kullinggade og Skattergade. Villaen er et fornemt, palæagtigt eksempel på periodens finere, private byggeri og repræsenterer datidens driftige erhvervsfolk og den velstand, som prægede Svendborg erhvervslivs guldalder i 1800-tallet.

Slots- og Kulturstyrelsen fredede hele Baagøe & Ribers Grund i 2018 med undtagelse af et tømmerskur på den sydlige del af grunden. De vurderede, at bygningernes kulturhistoriske og arkitektoniske værdier er af national interesse, og at bygningerne anses for at være et hovedværk i dansk erhvervsbyggeri.

Forundersøgelsen omhandlede særligt de bygninger og arealer, der af Det Særlige Bygningssyn er indstillet til fredning: Pakhuset mod syd (opført med 15 fag 1821 og forlænget til 28 fag 1834), pakhuset mod nord (opført 1842), pladskontor (opført 1903), villaen opført (1886 og med ombygget tagetage 1974) samt den tilhørende plads med bolværk (anlagt 1821).