
Tilbage til nyhedsoversigt
Bryggerens bort genfundet
24. september 2021
For nylig har vi genskabt denne bort på gesimsen i væksthuset Pompeji på Carlsberg Akademi – brygger J.C. Jacobsens gamle villa, som vi forestår restaureringen af. Borten blev for år tilbage fjernet af Niels Bohr, der i sin tid som beboer i Æresboligen – det nuværende Carlsberg Akademi – erstattede den med en perlerække af elpærer!
Stukborten, som består af akantusblade og volutter, er nu blevet genskabt på baggrund af et omfattende billedmateriale.
Carlsberg Akademi genåbner senere på året efter en gennemgribende restaurering af dele af komplekset udført af Elgaard Architecture.