Fredet byggeri og bæredygtighedsbegrebet

27. april 2021

Behovet for en bæredygtig udvikling synes nu at have taget endeligt indtog i byggebranchen. Der findes allerede et bredt udvalg af certificerings- og miljømærkninger og et lovkrav om livscyklusvurderinger er undervejs. Efterspørgslen i markedet er der allerede og med god grund, da det kan dokumenteres at bæredygtighed foruden at være sund fornuft også er god forretning. Men hvad med kulturarven?

Af Julian Jahn, associeret partner

Klimakrisen og tab af biodiversitet er de to mest seriøse kriser i vor tid

Har man først vedkendt sig dette faktum, er der ikke rigtig nogen vej tilbage. Eller er der?

I vores ræs mod afgrunden ser vi nu klodens behov for en opbremsning, første stop 2030 og siden 2050. Byggebranchen alene udgør omtrent 40% af den energirelaterede CO2 udledning, så der må i den grad tænkes bæredygtigt. Og vi har travlt, bevares.

Bæredygtighed defineres ved evnen til at opfylde denne generations behov uden at reducere kommende generationers muligheder. Nyere tid har lært os til at løbe stærkt og altid fremad. Vi optimerer og effektiviserer som aldrig før for at opretholde vores behov nu og her, mens næste generationers muligheder synes at fortone sig i det fjerne. Alle har ret til et godt køkken.

Ud af den Lomborgske filosofi og hockeystave vokser dog nye generationer og sandheden skal man som bekendt høre fra børn.

Lige så bred definitionen på bæredygtighed er, lige så ambitiøst forsøges bæredygtighed kvantificeret. FN’s verdensmål kan vi vel alle tilslutte os, mens det egentlige arbejde med at omsætte målene til brugbare indikatorer for byggeriet har vist sig svært. Den gængse målestok for bæredygtighed i byggeri måles derfor fortsat i dag på de tre bæredygtighedssøjler: Social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Den mest bæredygtige bygning er den, der allerede er bygget

I Elgaard Architecture erfarer vi dagligt med vores arbejde med historiske bygninger hvordan og hvorfor bygninger efter flere hundrede år består endnu. De historiske bygninger har værdier, som rækker ud over deres tid og har overlevet den almindelige trang til udskiftning for udskiftningens skyld. Det gælder både kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, såvel som byggetekniske. Vi har ofte med flere hundrede år gamle bygninger og bygningsdele at gøre, der finder nyt liv i ny anvendelse.

Det kan derfor virke tankevækkende, at byggebranchen i dag i bæredygtighedssammenhæng synes at have genopdaget begreber som design for adskillelse og fleksibilitet, da ældre byggeskik altid har rummet dette. Vi har så at sige glemt at drage nytte af erfaringerne. Også i dag kan nye og bedre teknologier gå hånd i hånd med bygningernes behov, således at bygningerne også fremover kan bevare deres relevans.

Værdibegreber kan aldrig reduceres til kroner og øre, men det er faktisk dokumenteret at både bæredygtighed og bygningsarv er en sund forretning[1]. I Elgaard Architecture ser vi heller ikke noget modsætningsforhold mellem bæredygtighedsbegreber og værdisætning af byggeri. Vi mener, at de to begreber er uadskillelige, hvis vi skal gøre os forsøg på at målsætte egentlig bæredygtighed.

Når vi restaurerer, istandsætter eller transformerer bygninger, er det derfor med udgangspunkt i at bevare alt det, der gør en bygning bæredygtig: At vi bevarer bygningernes kulturbårne identitet, mens nutidige og fremtidige generationers behov imødekommes.

[1] Vores fælles skatkammer. Bygningskulturarven er penge værd. Realdania 2015