Tilbage til nyhedsoversigt

Restaurering og nyudvikling af Bregnerød Kro

07. februar 2022

Et af vores meget spændende projekter er nu et skridt nærmere realisering. For Rederiet Føniks A/S har vi arbejdet på et forslag til restaurering og nyudvikling af den hæderkronede Bregnerød Kro i Furesø Kommune nord for København. Projektet omfatter både restaurering, transformation og nybyggeri. De to historiske og bevaringsværdige krobygninger vil blive restaureret og omdannet til en krostue, et destilleri og en high-end restaurant. Desuden opføres 29 nye hotellejligheder. Med projektet videreføres kroens lange historie som et vigtigt mødested for både lokale og besøgende, og arkitektonisk forankrer projektet sig i Bregnerøds typologi, skala og stedbundne karakter. Vi ser frem til, at projektet forhåbentlig får de sidste godkendelser og til at fortsætte det gode samarbejde.

Læs mere om projektet her