Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Tilbage til nyhedsoversigt
En ommer til Politikens arkitekturredaktør
En kommentar skrevet af arkitekturredaktør Karsten Ifversen i Politiken giver et fejlagtigt indtryk af, at Arne Jacobsens NOVO-fabrik på hjørnet af Nordre Fasanvej og Hillerødgade ikke bliver udviklet med forståelse for mesterens oprindelige arkitektur. Men Politikens arkitekturanmelder har ikke forståelse for Arne Jacobsens arkitektur og bygningens historiske udvikling.
16. november 2020
En kommentar i Politiken skrevet af arkitekturredaktør Karsten Ifversen anfører, at Arne Jacobsens gamle NOVO-fabriksanlæg smadres til ukendelighed, fordi facaden bag glastrappetårnet ændres, hvorved det originale glastrappetårn visuelt vil forsvinde. Kommentaren er fagligt svag, fordi redaktøren ikke har gjort sig ulejlighed med at folde husets historiske udvikling ud for sine læsere, og han formidler dermed ikke sit budskab på det oplyste grundlag, som huset fortjener.
Derfor bliver vi på vegne af Arne Jacobsens arkitektur nødt til at hjælpe Politikens læsere med oplysninger om, hvordan denne del af fabriksanlægget er tænkt af Arne Jacobsen, for på dette grundlag at vurdere ændringerne. Den oprindelige facade var opdelt i tre bånd; nederst et etagehøjt bånd af mørke lameller, midterst lukkede, hvide facadeplader og øverst et vinduesbånd også med mørke solafskærmningslameller i den øverste del.
Den nuværende facade er resultat af en ombygning fra 1980’erne og har intet med Arne Jacobsens originale facade at gøre, måske med undtagelse af den mindre tilbagerykning af den nederste del, der kan læses som en hilsen til det oprindelige bånd med lameller.
Vi er enige med redaktøren i, at den glasinddækkede spindeltrappe er af en helt særlig, høj, arkitektonisk kvalitet, men at lægge en sammenligning mellem den nuværende facade og den principielt skitserede ændring til grund for, hvordan den bør opleves, er misvisende. Den oprindelige facade var disponeret og komponeret i henhold til de bagvedliggende funktioner, og glastrappen blev oplevet på tre forskellige baggrunde, som tilsammen udgjorde en rigtig fin helhed. Og heldigvis opleves bygningen fra flere forskellige vinkler, og som sådan også glastårnet, hvis egen elegance er lige stor, uanset hvorfra den betragtes og på hvilken baggrund – se f.eks. det historiske foto, hvor glastårnet visuelt ligger delvist udenfor den bagvedliggende bygning.
Arkitektur er levende, hr. redaktør – både i rum og over tid.
Fotos ovenfor:
Arne Jacobsens oprindelige facade fra 1958
Historisk foto, hvor glastårnet visuelt ligger delvist udenfor den bagvedliggende bygning
Foto af den nuværende facade, som blev ombygget i 1986
Visualisering af den principgodkendte ændring udarbejdet af Gjøde & Partnere