Et nyt blik på de skønne kunster

Nyere videnskabelige retninger som neuroscience og kognitiv arkitektur gør det muligt at måle effekten af vores bygninger gennem målinger af puls, øjenbevægelser og hjerneaktivitet. Forskningen peger på, at historiske bygninger har en lang række kvaliteter, som vi som mennesker, får det godt af. Arkitekturens målbare påvirkning af menneskehjernen giver os et sprog for, hvorfor nogle steder er rare at være og en mulighed for at tale om skønhed som noget mere håndgribeligt end blot subjektive holdninger. Dette kan give os flere argumenter for og forståelse af, hvad vi skal bevare og stræbe efter – både når vi restaurerer og bygger nyt.

”Jeg har bygget dette hus, Carl, ikke for at få en prægtig bygning at bo i,
men for at gøre noget smukt”.

Sådan sagde bryggeriet Carlsbergs grundlægger, brygger J.C. Jacobsen, til sin søn Carl Jacobsen om sin villa, som han lod opføre på bryggeriet på Valby Bakke i årene 1853-1878. Villaen, som i dag kaldes Carlsberg Akademi, er de senere år blevet restaureret af Elgaard Architecture for Carlsbergfondet med henblik på at føre den tilbage til bryggerens tid. Mange detaljer og materialer er dukket frem bag plastikmalingen, så de nu igen kan nydes af dem, som bruger og besøger bygningen.

Der er ikke mange bygherrer, som i dag vil bygge noget med det formål alene at skabe noget smukt, og der er langt mellem de projekter, hvor kvalitet og skønhed har første prioritet. I meget nyt byggeri er fokus på skønhed, variation og detaljer barberet helt væk. Det er en skam, for forskning viser, at forhold som materialer, formgivning, farver, stoflighed, lys og skygge mv. har en stor effekt for vores velvære. Også visuelt mindre synlige forhold som akustik, taktilitet og dufte påvirker vores præferencer og adfærd i en bygning.

J.C. Jacobsens villa er et overflødighedshorn af sanseindtryk, og bygningen giver derfor gode muligheder for at undersøge, hvad disse mange detaljer, materialer og metoder har af indflydelse på vores oplevelse af bygningen.

Menneskets æstetiske præferencer har siden urtiden været påvirket af, hvad der har givet den bedste mulighed for overlevelse. Forenklet sagt, aktiverer det at se på smukke landskaber, smukke planter og smukke mennesker belønningsstoffer i hjernen. Dette har været hjernens måde at sikre artens overlevelse på, ved at motivere mennesket til at man bosatte sig på sikre steder, spiste sunde planter og valgte partnere med gode gener.

Modsat aktiverer ting, som for jæger- og samlerkulturen ville havet været farlige for mennesket, aktivitet i hjernens kamp- og flugtcenter. Lige linjer og skarpe kanter var for urmennesket forbundet med urovækkende ting som rovdyrs og reptilers klør og tænder; åbne pladser og flader var unaturlige og typisk forbundet med manglende skjulesteder og derved risiko for at blive angrebet. Asymmetriske planter, træer og mennesker kunne være tegn på parasitter, genetiske defekter eller andre sygdomme, som også kunne udgøre en risiko.

Biologen Edward O. Wilson har sagt, at: “The real problem of humanity is the following: We have Paleolithic emotions, medieval institutions and godlike technology”. Menneskets hjerne har med andre ord ikke udviklet sig i samme tempo som vores teknologiske formåen, og herved opstår der en modstrid mellem vores moderne liv og menneskehjernen, der stadig er programmeret til at vandre på savannen. Vores hjerner har ikke haft tiden til at aflære sig disse præferencer, og den adfærd vi har i dag, er således rester efter en adfærd, som gav mening en gang. Dette gælder også vores tilgang til æstetik.

Neuro-videnskaben og kognitiv arkitektur giver os, som nævnt, sprog for og metoder til at måle effekten af vores bygninger gennem målinger af puls, øjenbevægelser og hjerneaktivitet. Dette gør det muligt at påvise, at ældre bygninger har en lang række kvaliteter, som får hjernen til at slappe af. Fra et biologisk perspektiv giver dette god mening, da ældre bygninger typisk er lavet af naturlige materialer og ofte i et blødere formsprog med ornamenter, detaljer og farver, der har hentet inspiration i naturens former og strukturer gennem brug af symmetri, akser samt gentagelser, der er lette for menneskehjernen at aflæse.

Tager vi villaen, Carlsberg Akademi, som repræsentant for en ældre bygning, hvor der er lagt en særlig indsats i at finde smukke løsninger, er der en række principper, som det er værd at fokusere på.

MURVÆRK

Overordnet set foretrækker hjernen bygninger, som har ”organized complexity”. Altså tilstrækkelig overskuelighed til at kunne overskue bygningen hurtigt uden at bruge for meget energi på at aflæse farer og muligheder, men tilstrækkelig variation til at gøre chancen for overlevelse større.

En hjælp til at aflæse bygninger er, når bygninger eller bygningsdele kan spejles eller på anden vis gentages. Her er et særligt foretrukket princip for hjernen, når omgivelser/ bygning består af fraktaler – altså små mønstre, som gentages i flere skalatrin. Mange mineraler, organismer, planter mv. har denne egenskab. I bygninger kan dette ses, når mursten som enhed definerer højden på etager, afstanden mellem vinduer, bredde på rum og når alle ornamenter er lavet af mursten og følger denne geometri.

På Carlsberg Akademi er murstenene beklædt med støbte kvadre, som skaber et andet mere grovmasket net af fraktaler. Her er det kvadrene, som bliver den nye måleenhed.

BUEDE DETAJLER

Som tidligere beskrevet er mennesket mest trygt ved organiske former. Dette gælder også buede og afrundede former. På Carlsberg Akademi kan de buede og runde former nydes i ornamenter over vinduer, i søjler, konsoller, værn, det buede tag på væksthuset Pompeji og i utallige detaljer og udsmykninger i hele bygningen.

I villaen er der, som i mange fredede bygninger, arbejdet meget med at bevare stoflighed og autenticitet. På både facadens kvadre, de doriske søljer i væksthuset Pompeji, og i hovedhusets rige dekorationer er der arbejdet hårdt på at bibeholde stofligheden eller genskabe den, hvor det er nødvendigt. Stofligheden gør det nemmere for os at supplere synssansen, som er mennesket primære sans, med input fra de andre sanser. Strukturer i søjlerne gør det nemmere at vurdere dybde. Forskellige materialer og varierende loftshøjder skaber en differentieret akustik, hvor forskellige refleksioner af lyden hjælper os med at aflæse rumligheden.

LANDSKABELIGE MOTIVER

Urmennesket foretrak sammensatte landskaber med varierende højder, vandfald, blomstrende enge og åbne vidder – altså ideelle steder, hvis man gerne ville have både overblik, finde mad og drikke, men samtidig også finde skjul. Disse typologier er også at aflæse som foretrukne motiver i kunsten helt frem til modernismen. Udsmykningerne i villaen følger klart det ideal, hvor både mennesker, dyr og blomster var sunde, frodige og fertile. Blomstermotiver, relieffer med ungmøer og jagthunde, smukke materialer, velovervejet farvesætning mv. ses overalt. Alt sammen med stor inspiration fundet i det antikke. De fleste motiver er også her symmetriske og gentages gennem hele rummet.

At planter og blomster har en positiv effekt på vores helbred, har været kendt i mange år. Særligt forskning fra sundhedsbyggeri har vist, at ophold i nærheden af planter og træer sænker pulsen inden for få minutter. Men yderligere undersøgelser peger på, at selv blomstermotiver eller blot ornamenter inspireret af naturens buede formsprog har en positiv effekt på vores puls og hjerneaktivitet.

NARRATIVITET OG FASCINATION

Ønsket om at kunne sætte os selv ind i en større sammenhæng og opsøge nye oplevelser har været nogle af de forhold, som har adskilt mennesket fra dyr.

Forskeren Anjan Chatterjee har gennem en række undersøgelse identificeret, at vores opfattelse af skønhed i bygninger er knyttet til begreberne hominess, coherence og fascination, dvs. hjemlighed, sammenhæng og fascination. Begreberne hominess og coherence hænger sammen med menneskets behov for tryghed og behov for at kunne aflæse konteksten, som tidligere beskrevet.

Fascination derimod opstår, når vores nysgerrighed vækkes – uden at vi føler os utrygge naturligvis. Dette sker fx når forskellige sanseindtryk giver samme melding, eller når bevægelse gennem rum skaber en serie af forskellige sansemæssige oplevelser.

Brygger J. C. Jacobsen villa byder på utallige sanseoplevelser i kraft af, at der er leget med forskellige materialer og teknikker. Et eksempel på dette er, når døre er ådremalede med træstrukturer, men føles glatte, når man rører ved dem. Eller når træværk er marmoreret, men ved berøring er varmt med og træstruktur, selvom det ligner sten, der ville føles køligere. Et andet eksempel er de malede stenkvadre på væggene i hallen, som er marmoret, men har skygger, der ikke ændres i takt med solens gang, fordi der ikke er tekstur i materialet. Løsninger som disse er med til at ægge vores fantasi og sætte tanker i gang. Nysgerrighed og fascination har oprindeligt trænet os til at gennemtænke scenarier – urmenneskets svar på risikoafdækning – som har gjort chancerne for overlevelse større.

Hvad kan vi lære af Carlsbergs villa i dag?

Skeptikeren vil spørge, hvad det gavner verden, at en gammel stenrig brygger har bygget en villa, som vi så kan bruge i dag?

For mig står villaen som en reminder om ikke at give køb på ambitionen om at ville det skønne. Selv når vi ikke arbejder med fredede bygninger, er der kvalitet og skønhed at kæmpe for og lære af, da vi nu ved, at de ældre måder at bygge på påviseligt er godt for mennesker.

Modernismen fjernede fokus fra ornamentik og organiske former. Naturlige materialer, ornamenter, dekorationer mv. blevet strippet af arkitekturen over natten. Men skal man se på forskningsresultaterne inden for neurovidenskaben, medfører denne type bygninger altså, at vi føles os fremmedgjorte og utrygge. Så måske vi skulle kigge en ekstra gang på bygninger som Carlsberg Akademi og tage ved lære af den måde materiale og virkemidler er brugt med henblik på at skabe skønhed for sanserne og herigennem – ved vi nu – ro og velvære for den menneskelige hjerne.

 

Af Arkitekt og Projektchef Louise Ringsholt Harder