Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Istandsættelse af hovedbygningen på Kongsdal Gods
30. maj 2022
Det fredede Kongsdal Gods i Mørkøv ved Holbæk har fået nyet ejere, som ønsker at gennemføre en gennemgribende restaurering og genopretning af hovedbygningen, så den kan fungere som en tidssvarende sommerbolig for familien samtidig med, at der skabes sammenhæng i de fredede interiører – både hvad angår udtryk og håndværksmæssig kvalitet. Elgaard Architecture har netop afleveret historisk redegørelse for hovedbygningen forud for ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen. Kongsdals hovedbygning kan dateres tilbage til 1500-tallet. I en periode i 1600-tallet hørte Kongsdal under Kronen, og Kong Frederik III tilførte bl.a. stedet nogle meget fine gobeliner, såkaldte verdure tapeter. I mere end 150 år – fra midten af 1800-tallet frem til 2021 – var Kongsdal i familien Estrups eje. Den berømte og berygtede Konseilspræsident J.B.S. Estrup lod i 1880’erne Kongsdal ombygge markant, og stedets nuværende udtryk stammer fra denne ombygning.