Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Tilbage til projektoversigt
Bernstorffs Palæ
Elgaard Architecture har været restaureringsfaglig rådgiver for Jeudan A/S på restaureringen og genopretningen af interiørerne i Bernstorffs Palæ i Bredgade 42 i det indre København.
Med udgangspunkt i Jørgen Hansen Kochs indretning fra 1829 er bygningens beletage blevet restaureret og nyindrettet med ny farvesætning, som er udført i tæt samarbejde med Københavns Konservator v. Anne Simonsen og Jeudans egne malere.
Opgaven omfatter også rekonstruktion af den forsvundne Daglige Spisesal samt restaurering af den imponerende gobelinsal i rokokostil, der stadig bærer vidnesbyrd om palæets pragt, da det blev opført i 1750’erne.
Fakta
År
2022-23
Type
Rekonstruktion, restaurering,
teknisk opgradering
Kunde
Jeudan A/S
Samarbejdspartnere
NT Consult
Københavns Konservator
Adresse
Bredgade 42
1250 København K
Beletagens rumstruktur gennem tiden.
Tilbage til de
oprindelige overflader
Palæets beletage har i stort set hele det 20. århundrede frem til 2022 været anvendt til retslokaler og kontorer for Østre Landsret, hvilket før restaureringen afspejledes i alle interiører på etagen: Alle gulve var dækket af gulvtæpper eller linoleum, alle vægge var plastikmalede, og overalt sås skæmmende kabelbakker i hvid plast og andre installationer.
I forbindelse med et lejerskifte ønskede Jeudan at istandsætte etagens indvendige overflader med respekt for bygningens historiske kvaliteter, herunder at genskabe de farvesatte empirelofter fra Jørgen Hansen Kochs ombygning i 1829.
Gulvene blev befriet for linoleum og tæpper, og vi udarbejdede herefter en plan for istandsættelse og udskiftning af gulvene.
Restaureringsstrategien er baseret på de bærende fredningsværdier fra Slots- og Kulturstyrelsens fredningsbeskrivelse. Både restaurering og rekonstruktion lægger sig op af den traditionelle materiale- og farveholdning, mens nyopført fast inventar som tekøkken og toiletter er udført i et nutidigt formsprog, der respekterer og underlægger sig arkitekturen og den oprindelige materialekarakter.
I forbindelse med beletagens istandsættelse var det et krav fra fredningsmyndighedernes side, at den Daglige Spisesal, der i 1920 var blevet nedrevet uden tilladelse, blev rekonstrueret.
Farvesætning af empirelofter baseret på konservatorundersøgelsen.
Empirens farver genskabt
Den nye farvesætning af empirelofterne er udarbejdet ud fra konservatorernes farvefund fra Hansens Kochs ombygning. Ud fra fundene har vi sammen lavet den endelige farvesætning, med god hjælp fra malerne. Der har i projektet været behov for og plads til teamets egen fortolkning, da de oprindelige limfarver kun var bevaret i de allerinderste kroge og snirkler. De fund, der er gjort, stemmer dog fint overens med Kochs principper for farvesætning, som de bl.a. kan ses på Fasangården i Frederiksberg Have og i Fr. VIIIs Palæ på Amalienborg.
Vi har derfor med de konkrete farvefund som fundament kunnet hente inspiration fra Kochs principper for farvesætning med kølige farver mod nord og varme mod syd, samt i læren om ”balancerede kontraster” efter Goethes farvecirkel.
Før projektet fremstod næsten alle lofter hvidmalede med plastikmaling, og der var sat filt på de glatte flader. Afrensning af al filt og plastikmaling vurderedes at være for omkostningstungt og kunne medføre risiko for skader på stukornamenterne, så efter aftale med Slots- og Kulturstyrelsen er de eksisterende overflader blevet grundet med et tyndt lag Archaia limfarve-grunder, som derefter er malet med mosfarve. Næste gang lofterne skal males, kan mosfarven vaskes af, og Archaiaen bruges som grund igen. Dette kompromis har gjort det muligt at føre interiørerne tilbage, så de igen kan opleves som på Kochs tid, samtidig med at projektøkonomien og kundens business case er overholdt.
Et udsnit af konservatorernes farvefund på træværket.
Lofterne er grundet med Archaia limfarve-grunder, og malet med mosfarve
der kan afvaskes før lofterne igen skal males.
Fremtidssikret restaurering
Da de nyere gulvbelægninger af linoleum, tæpper og vinyl blev fjernet, fandt vi på beletagen fem forskellige gulvtyper: Mønsterparketgulve i Versaillesmønster, som formodes at være fra palæets opførelse i 1756, sildebensparketgulve fra det tyvende århundrede, et ældre bræddegulv og nyere bræddegulve samt korkgulv lagt på bræddegulv.
Bjælkelaget var alle steder, hvor det blev synligt, i god stand. Versailles-gulvene blev istandsat med træ fra et gulv, der desværre var for ødelagt til istandsætning. Et par af de eksisterende sildebensparketgulve blev istandsat og bevaret, dog var en stor del af disse gulve så beskadigede, at de blev omlagt. Til projektet tegnede vi en nyfortolket mønsterparket i fire typer til at sammenbinde Versailles- og sildebensgulvene på tværs af beletagen. De fire typer er alle udført i egetræ og baseret på samme kvadrat af 600×600 mm., men er lagt forskelligt alt efter det enkelte rums skala og geometri.
Under de nye gulve blev lagt nye undergulve af fyrretræs-brædder. Herpå lagdes en dug med et tyndt lag gulvspartel-masse. Dugen sikrer at spartelmassen nemt kan fjernes, og gør det muligt at fortsætte restaureringen af gulve i fremtiden, i de rum hvor budget og tidsplan i første omgang ikke tillod det. De eksisterende gulves skævheder er bevaret i de nye gulve, så opretning af døre o.a. kunne undgås.
“Målet har været at sikre, at rummene kan fungere i deres fremtidige anvendelse som kontorer og mødelokaler - og samtidig genskabe salenes tabte atmosfære.
”
- Tine Teglbjærg, projektchef
Den Daglige Spisesal efter lejers indflytning. Møblering og belysning har ikke været en del af opgaven.
Rekonstruktion af den
Daglige Spisesal
Den Daglige Spisesal blev, ligesom flere af de øvrige rum i beletagen, i 1829 indrettet af Hansen Koch i empirestil, og den blev her rigt udsmykket med store, fastmonterede vægstykker af tidens berømte blomstermaler, professor J.L. Jensen. Selvom palæet blev fredet i 1918, blev spisesalen alligevel nedrevet i 1919-1920 og omdannet til kontorer, hvorved interiørerne, heriblandt malerierne, forsvandt og blev glemt for eftertiden.
Ved dette projekts opstart stammede den eneste viden om hvordan rummet havde set ud oprindeligt, fra et enkelt historisk foto i dårlig opløsning. De to kontorer, der i 1920 havde erstattet spisesalen, fremstod med glatpudsede, hvidtede lofter og linoleumsgulve. Men under nedbrydningen af de nedhængte lofter dukkede rester af kasetteloftet fra 1829 og et lille stykke af stukgesimsen op – begge tilstrækkeligt velbevaret til at danne grundlag for en rekonstruktion af hele kassetteloftet og den øverste del af stukgesimsen i Spisesalen.
Loftet blev udført med de traditionelle materialer: brædder, rørvæv, kalkpuds og gips. Da farvekonservatoren ikke fandt farvespor på resterne af kassetteloftet, må det antages, at dette loft som det eneste af Kochs lofter i beletagen har været hvidtet, og det blev det nye loft også. Den nederste del af stukgesimsen – med palmet-frisen – var desværre forsvundet, men det historiske foto af den oprindelige spisesal, der dukkede op i researchen, kunne danne grundlag for stukkatørens rekonstruktion af gesimsen.
Forsvundne malerier genopsat
I 1989 var J. L. Jensens store vægstykker ved et tilfælde blevet fundet sammenrullede i palæets kælder, og herefter startede en årelang diskussion om, hvorvidt malerierne var omfattet af bygningsfredningen, og om fredningsmyndighederne i så fald ville kunne forlange af ejeren, at denne skulle rekonstruere spisesalen og genophænge malerierne.
Først i 2012 afgjorde Kulturstyrelsen, at malerierne er omfattet af fredningen, og dermed er fjernet uretmæssigt fra bygningen samt at lovliggørelse skulle ske, når der i øvrigt gennemføres bygningsarbejder, som kan begrunde en retablering.
I 2018 købte Jeudan A/S Bernstorffs Palæ, og med den igangværende genopretning af spisesalen, og konservatorernes restaurering J. L. Jensens malerier, sikres det nu, at spisesalens interiører atter kommer til at fremstå på Jørgen Hansens Kochs tid.
Anne Simonsen fra Københavns Konservator i færd med at restaurere blomsterguirlanden.
Gobelinsalen
Den store gobelinsal i rokokostil, der stammer fra palæets opførelse i 1750’erne, er ét af landets fineste fra perioden.
Gulvet er et parketgulv i Versaillesmønster fra husets opførelse, der viste sig at være i relativt god stand og muligt at restaurere trods uheldige reparationer fra tidligere tider.
Pragtkaminen med lysestager og spejl er udført af guldsmeden Francois Thomas Germain, som var en af Louis VIs foretrukne interiørkunstnere.
Oprindeligt var salens vægge beklædt med store, dramatiske gobeliner, der i starten af det 20. århundrede blev solgt på auktion og købt af The Metropolitan Museum of Art i New York. Der har været velvilje til at lade gobelinerne udlåne til palæet, men det har vist sig, at de desværre er for skrøbelige til at blive genophængt.
I dag er gobelinsalens vægge tapetserede med et gyldent damaskvævet tekstil i forgyldte vægrammer, der sammenlignet med gobelinerne opleves fladt og statisk. Undervejs i restaureringsprocessen besluttedes det at udskifte tekstilet med en ny kunstnerisk udsmykning af vægfelterne, der skal nyfortolke de oprindelige gobeliners rumlige effekt og perspektiv og genskabe rokoko-rummets dramatiske rumlige karakter. Der er udarbejdet et skitseprojekt herfor, som danner grundlag for fondsansøgninger.
Arkivfotos af de oprindelige gobeliner på kaminvæggen.
Facade, akvarel, 1940
Historisk
Bernstorffs Palæ på hjørnet af Frederiksgade og Bredgade blev opført i 1752-56 af gehejmestatsminister J.H.E. Bernstorff efter tegninger af arkitekt J. G. Rosenberg.
Palæet ligger centralt i den enevældige Kong Frederik Vs stort anlagte bydel Frederiksstaden, der på kongens bestilling blev tegnet af arkitekten Nicolai Eigtved, og som skulle markere den oldenborgske kongeslægts 400 år på den danske trone.
Med sin placering lige mellem Amalienborg Slot og Marmorkirken og de rigt udstyrede interiører var og er Bernstorffs Palæ et af de fineste eksempler på dansk arkitektur fra midten af 1700-tallet.
Gavl, akvarel, 1940