Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.

Kunstnerkollegiet
Kunstnerkollegiet, tegnet og opført af arkitekten C. F. Hansen i 1815, er et af Københavns ældst bevarede sociale byggerier, og bygningen har siden opførelsen huset familier og enlige med beskeden indkomst. I 1850’erne blev bygningen omdannet til en stiftelse, der bestod indtil bygningen blev indrettet til kollegium med 32 studieboliger omkring 1976. Men de mere end 200 års brug har sat sit præg på ejendommen, ligesom løbende ombygninger har sløret bygningens oprindelige klassicistiske udtryk både udvendigt og indvendigt. Som bygherrerådgiver for Kunstnerkollegiet har Elgaard Architecture i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen udarbejdet en disponeringsanalyse med henblik på at bringe huset mere tilbage til sin oprindelige karakter og plandisposition, og samtidig opfylde nutidige ønsker og funktionelle behov.
Årstal
2019-
Type
Bygherrerådgivning, disponeringsanalyse, bæredygtighedsanalyse
Kunde
Den Selvejende Institution Kunstnerkollegiet
Samarbejdspartnere
Jørgen Nielsen Rådg. Ingeniører
Arup
Adresse
Skindergade 34, 1159 København K
Kunstnerkollegiets historie
Efter englændernes bombardement af København i 1807 hvor bl.a. Vor Frue Kirke var mål for beskydningen, blev Arkitekt og Overbygningsinspektør C.F. Hansen udpeget til at stå for kirkens genopbygning og udvikle en ny helhedsplan for dens nære omgivelser.
Gennem det arkitektoniske hovedgreb at fremhæve kirken, lykkedes det ham at skabe nye pladsdannelser i et harmonisk samspil med kirken, hvilket var lidt af en kunst i det tætte middelalderlige gadenet, der unægtelig medførte sine begrænsninger. Kunstnerkollegiet er i dag sammen med Metropolitanskolen (i dag Domkirkens Hus) de af C.F. Hansens bygninger, der er bevaret på pladsen omkring Vor Frue Kirke.
C.F. Hansen projekterede bygningen som et trefløjet anlæg i fire etager med en uregelmæssig grundplan, tilpasset de givne forhold. Bygningens hovedfløj strækker sig langs med Skindergade, mens de to korte sidebygninger peger mod Dyrkøb og Vor Frue Kirke. Sidebygningerne er indbyrdes forbundet med en hegnsmur, der skaber et gårdrum mellem bygningens tre fløje. Hovedfacaden mod Skindergade fremstår i dag som bygningens ansigt mod byen med en centralt placeret hovedindgang og port, mens facaden mod Dyrkøb fremstår anonym, lukket og som husets bagside.
Oprindeligt var facaden mod Dyrkøb udstyret med to symmetrisk placerede indgange i sidebygningerne, et klassicistisk motiv der skabte en monumental front orienteret mod Vor Frue Kirke. Disse indgange blev senere nedlagt og arealerne inddraget i bygningens eksisterende boliger. Dette fik bygningen til at ”vende ryggen” til kirken, og sløre dens klassicistiske struktur og forbindelse til de to andre C.F. Hansen bygninger omkring pladsen.


Moderne kollegie i fredet ejendom
Kunstnerkollegiets mere end 200 års brug har sat sit præg på ejendommen, der dels er ombygget flere gange og dels ikke er blevet vedligeholdt og istandsat tilstrækkeligt, hvorfor den i dag fremstår slidt og i tiltagende forfald.
En gennemgribende istandsættelse af såvel eksteriør som interiør er derfor særdeles påkrævet for at bevare den fredede bygning og samtidig få den opdateret til at kunne imødekomme et moderne kollegies behov. I dag rummer huset 32 studielejligheder, samt 2 erhvervslejemål i kælderen, og disse funktioner skal bevares i fremtiden.
Elgaard Architecture er bygherrerådgiver på projektet. Tegnestuen har udarbejdet en disponeringsanalyse initieret af Slots- og Kulturstyrelsen. Analysen viste, at det er muligt at etablere et hovedgreb, der styrker ejendommens bærende fredningsværdier ved både at genskabe C.F. Hansens oprindelige indgange mod Dyrkøb og herigennem genetablere principperne i husets oprindelige planløsning samtidig med at kollegiet indrettes efter nutidige behov og ønsker.

Eksisterende forhold
Plantegninger som Kunstnerkollegiet tager sig ud i dag før projektets opstart.



Det sociale boligbyggeri
Kunstnerkollegiets identitet er knyttet til en kulturhistorisk tradition med den humanitære grundtanke at huse mennesker med lavere økonomisk status, og bygningen er i dag et af Københavns ældst bevarede sociale byggerier.
1815
Bygningen opføres under navnet ”Trøstens bolig” af arkitekt C.F. Hansen til at huse ”familier af den ringere håndværksstand og andre mindre formuende familier”, der tildeles en passende bolig til en lav husleje. Lejlighederne er relativt store med 3-5 værelser.
1854
Bygningen overdrages til Den Soldinske Stiftelse, og etagerne ombygges til helt op til 11 mindre lejligheder på én etage, for at give husrum til ældre enker og enlige kvinder med lav økonomisk status. I denne forbindelse tilmures de to indgange mod Dyrkøb og indgangspartierne samt en korridor inddrages til nye lejligheder.
1918
Bygningen fredes, og er i dag C. F. Hansens eneste bevarede ”boligblok”.
1975
Bygningen overtages af Den Selvejende Institution Kunstnerkollegiet og ombygges til dette formål med 8 fortrinsvist 2- og 3-værelses lejligheder på hver etage, og udlejes billigt til studerende. Bygningen er i udpræget dårlig sanitær- og vedligeholdelsesmæssig stand, og der igangsættes samtidig en hovedistandsættelse af husets tag og facader.
Projektets hovedgreb
Projektets hovedgreb har et dobbelt sigte, der imødekommer kollegianernes nutidige behov og funktionalitetsønsker samtidig med, at den fredede bygning både udvendigt og indvendigt bringes tilbage til C. F. Hansens oprindelige arkitektur, der er forankret i nyklassicismens principper og tanker.
Konkret gøres dette ved at:

- Retablere husets to indgange mod Dyrkøb i henhold til C.F. Hansens oprindelige tegninger for herigennem at genskabe husets orientering mod Vor Frue Kirke og kirkepladsen og den klassicistiske symmetri og struktur.

- Retablere C.F. Hansens oprindelige grundplan og husets indre flow ved at genskabe den oprindelige indgangskorridor, der blev nedlagt samtidig med indgangene mod Dyrkøb, og forbinde den med den tværgående hovedkorridor. Samtidig inddrages areal fra to af de eksisterende lejligheder til at etablere et nye fællesområder på etagerne.

- Placere fællesområderne centralt i bygningen og skabe en visuelt åben forbindelse til det genetablerede gangforløb, hvilket vil trække mere dagslys ind i bygningens indre.

- Imødekomme forskellige brugerbehov ved opdeling af lejlighedstyperne i henholdsvis private familieboliger med køkken i bygningens vestlige del samt ene- og deleboliger uden køkken i bygningens østlige del. Hertil etableres der centralt placerede fællesområder på hver etage, hvor beboerne kan vælge fællesskabet til og fra. Hvert fællesområde skal rumme køkken og spiseplads, primært til beboerne fra ene- og deleboligerne uden køkken, samt en dagligstue til alle de kollegianere, der måtte ønske en højere grad af interaktion og fællesskab.

- Logistik og tilgængelighed forbedres gennem etablering af en elevator i forbindelse med den østvendte korridor, og gør bygningen mere inkluderende.
Fremtidige forhold
Tegninger over Kunstnerkollegiets kommende planstruktur samt markering af C.F. Hansens oprindelige lejligheder.



Bæredygtighedsanalyse
Med ønsket om at gennemføre så bæredygtig en renovering af kollegiet som muligt, har projektet fået støtte af Realdania til at udføre en bæredygtighedsanalyse af ombygningsprojektet. Analysen er udført af Arup i samarbejde med Elgaard Architecture og der er foreslået fire forskellige projekttiltag, der alle omfatter genanvendelse af eksisterende byggekomponenter, herunder tagsten, gulvbrædder og mursten, der hver især vil have en positiv effekt på den renoverede bygnings CO2-aftryk.
Integreret Byggeri
Projektet er udbudt som Integreret Byggeri i hovedentreprise. Udbudsformen sikrer at hovedentreprenøren (og udvalgte fagentreprenører) vælges tidligt, og deltager i udviklingen af projektet sammen med bygherren og totalrådgiveren. Herved udnyttes entreprenørens viden i en konstruktiv dialog, og projektets økonomi er en del af denne dialog.
ScanToBim
ScanToBIM er processen, hvor en bygning registreres nøjagtigt ved en laseropmåling, der bruges til at skabe eksakte 3D-modeller af de faktiske forhold. Hos Elgaard har vi en specialistviden inden for ScanToBIM, som anvendes i det daglige på vores projekter.
På Kunstnerkollegiet var målet fra starten, at der skulle skabes en præcis 3D-model af de eksisterende forhold til at danne et solidt 3D-grundlag for den videre projektering. Målet var ligeledes, at 3D-modellen skulle bistå til en bedre koordinering på tværs af faggrupperne. I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet har vi specificeret de præcise krav til punktskyen og 3D-modellens detaljering. På denne måde blev krav til punktskyens nøjagtighed, modelleringsniveauer (LOD) og modelleringsprincipper fastlagt overfor de bydende landmålere. Denne tidlige etablering af 3D-model og punktsky sikrer den tværfaglige koordinering og minimerer risici, da den kan anvendes af alle rådgivende parter i alle projektfaser.


Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden, Realdania, Louis-Hansen Fonden, Augustinus Fonden og Knud Højgaards Fond. Derudover har Slots- og Kulturstyrelsen støttet projektet.
Elgaard Architecture har i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen udarbejdet disponeringsanalysen og på grundlag heraf gennemført totalrådgiver- og hovedentreprenørudbud. Over Byen Arkitekter er totalrådgiver og Einar Kornerup er hovedentreprenør.