
Søtorvet
Søtorvskomplekset består af fire karréer anlagt symmetrisk på hver side af Frederiksborggade langs den vestlige bred af Peblinge Sø i København og er som sådan en del af den danske bygningsarv. Vi gennemførte udbedring af svampe- og rådskader i tagværk og murkrone på de nordøstlige tårne og restaurerede tagkonstruktionen. Desuden blev de eksisterende, uoriginale kobberinddækninger tilbageført til zink, sådan at tårnene fremstår som oprindeligt.
Årstal
2014-2015
Opgave
Restaurering og udbedring af tagværk
Bygherre
Jeudan A/S
Samarbejdspartnere
Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S
Adresse
Søtorvet, 1371 København K

Fransk historicisme i København
Søtorvet blev opført i perioden 1873-76 af den daværende stadsarkitekt for København, Ferdinand Meldahl, som var stærkt inspireret af fransk historicisme og derfor opførte anlægget med de herskabelige lejligheder i det 19. århundredes stilart neorenæssance. Skuespillerinden Johanne Luise Heiberg boede i en af lejlighederne fra 1875 til sin død i 1890.


