Amalienborg Slot eksteriør Elgaard Architecture
Tilbage til projektoversigt

Amalienborg Slot

Projektet blev udført af Peder Elgaard i regi af Erik Møller Arkitekter og inkluderede restaurering af det historiske anlæg fra 1754 for Slots- og Kulturstyrelsen til kongehuset. Det omfattede en gennemgribende genopretning af alle bærende bygningsdele og overflader både ud- og indvendigt mhp. bevaring af kulturarven. Palæernes og sidebygningernes funktioner blev desuden opdateret til nutidig standard, både som boliger, værksteder, vaskeri mv.

Fakta

Årstal
2002-2010

Tema
Restaurering og bevaring

Bygherre
Slots- og Kulturstyrelsen

Amalienborg Slot facade Elgaard Architecture

Et hovedværk i dansk bygningskunst
Amalienborg, der er tegnet af arkitekt Nicolai Eigtved (1701-54) i begyndelsen af 1750’erne, er et hovedværk i dansk bygningskunst og nok det fornemmeste stykke rokokoarkitektur i Danmark. De fire næsten ens palæer omkranser en ottekantet plads med en rytterstatue af kong Frederik V (1723-66), anlæggets og Frederiksstadens grundlægger.

Amalienborg blev oprindelig opført som bypalæer for fire adelsfamilier og blev anlagt på et arealstykke fra det i 1689 nedbrændte Sophie Amalienborg Slot. Efter Christiansborg Slots brand i 1794 kom palæerne i kongefamiliens eje og har siden været i kongehuset officielle residens i København.

Restaureringsholdningen tog udgangspunkt i at bevare flest mulige spor af de ændringer, der er sket gennem tiderne, samtidig med at de omfattende genopretningsarbejder blev udført, så bygningernes oprindelige udseende blev reetableret.

“Restaureringsarbejderne tog udgangspunkt i at forstærke bygningernes fundamenter, facader og tage. ”
Amalienborg Slotsplads restaurering Elgaard Architecture
Selv mindre spor af ændringer som f.eks. facadeforhøjelser, vinduesblændinger, portstabler mv. var væsentlige elementer til at fastholde anlæggets autenticitet og historie i restaureringen.
“Selv om anlægget umiddelbart fremstår homogent og ensartet, er der siden opførelsen udført en del forskellige ombygninger og tilføjelser. ”
Amalienborg Slot facade detalje Elgaard Architecture
Amalienborg Slot facade detalje Elgaard Architecture
Sidebygningernes byggetekniske tilstand var ved projektets opstart meget ringe med mange revner i facader, utætte tage, råd- og svampeskader i de bærende konstruktioner.
Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.