Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Fasangården er færdigrestaureret
6. marts 2020
Hvis du gik og troede, at folk i empiretiden var korrekt farveløse, så se her! Restaureringen af Fasangården på Frederiksberg i København er tilendebragt – en opgave, som vi har været konsulenter på for Slots- og Kulturstyrelsen. Tag et kig ind i empireomgivelserne og deres overraskende farverige verden her på siden og glæd dig til sommeren 2020, hvor huset åbner som kultur- og traktørsted.
Fasangården er en intakt, klassicistisk ejendom med en lang historie. Den begyndte sit liv som bolig for kong Frederik IV’s (1671-1730) fasanmester i 1682 og er gennem tiden blevet udbygget flere gange, senest i 1828. Under restaureringen er der blandt andet fundet op til 16 lag tapeter, som er blevet nænsomt bevaret og nu rekonstrueret i deres fulde udstrækning. Med de mange lag af tapeter fra 1828-1960’erne – mange af dem utrolig farverige – rummer Fasangårdens vægge en vigtig del af dansk tapethistorie.