Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Rejsegilde for Kongehallen i Sagnlandet Lejre
13. november 2018
Kransen var hejst, huset højt, og smilene var brede ved rejsegildet for Kongehallen i Sagnlandet Lejre. Kongehallen er en 1:1 rekonstruktion af Danmarks største vikingehal fra 700-tallet, der er fundet i Gammel Lejre kun 2 km fra Sagnlandet.
Projektet “Sagnkongernes Verden” er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 65 mio. kr. og af Augustinus Fonden med 10 mio. kr., og det sigter på at give Sagnlandets gæster en sansemættet totaloplevelse af vikingernes førkristne livsform, tankeverden og naturforståelse i selv samme landskab, som dannede ramme om deres hverdag for omkring 1.200 år siden.