Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Tilbage til projektoversigt
Antonigade 9
Baghuset i Antonigade 9 i det indre København trængte kraftigt til istandsættelse og restaurering, da træværket i bindingsværksbygningen, som er opført i 1766, var nedbrudt og havde omfattende råd- og svampeskader efter en fejlslagen istandsættelse i de sidste årtier inden årtusindskiftet. Derfor har vi nu genopbygget huset efter gamle principper og med håndværkstraditionen i fokus for at bevare dette stykke kulturarv. Bygningen skal fremover igen benyttes til beboelse og café.
Fakta
Årstal
2020-2021
Tema
Udbedring af omfattende rådskader i side- og baghus og genopbygning af bindingsværkshus
Bygherre
Antonigade 9
Samarbejdspartnere
Stokbro Rådgivende Ingeniører ApS
Adresse
Antonigade 9, 1106 København K
En af Københavns ældste gader
Antonigade er en af Københavns ældste gader og kan følges helt tilbage til omkring 1400, hvor den udgjorde den vestlige ende af Grønnegade.
I 1531 betegnes Antonigade som Lille Pilestræde i forbindelse med salg af en ejendom i gaden, som tilhørte Antonitterklosteret i Præstø. Efter dette Antonii Huus blev gaden kaldt Antonistræde. Antonigade 9 blev opført af Hans Næss i 1766. Hans Næss (1723-1795) var arkitekt og lærer på Det kgl. Danske Kunstakademi og blev stærkt påvirket af Nicolas-Henri Jardins (1720-99) stil og fra 1770 også af C.F. Harsdorff (1735-99).
Forhusets klassicistiske facade (1766) er tegnet af Hans Næss efter festligt, fransk forbillede – med guirlander og blomsterkranse. Den rigt udsmykkede facade står i skarp kontrast til baghusenes prunkløshed.
Alt tømmer i husets vest og nordvæg var desværre dårligt, og en total udskiftning var nødvendig. Normalt vil vi arbejde for at bevare så meget som muligt af de historiske konstruktioner, men i dette tilfælde var træet (hvoraf en del faktisk kun var få årtier gammelt) så ødelagt at der ikke var anden mulighed end starte helt forfra. Forkerte materialer – stålbeslag og bløde fugemasse – havde ledt fugten ind i træet, og der var store rådskader. Ét stykke tømmer ad gangen blev udskiftet – og den øvrige konstruktion understøttet af tålmodige ”soldater” imens.
Det rekonstruerede bindingsværk på det fredede hus er blevet behandlet med de samme materialer, som man ville have brugt ved opførelsen – hvidtekalk og trætjære. Billedet viser, hvordan sidehusets og forhusets tømmerkonstruktioner er sammenflettet. Bjælkeenderne til højre hører til fronthuset, mens bjælkerne til venstre tilhører sidehuset.
Det nye bindingsværk udgøres af solidt fyrretræstømmer og blødstrøgne flensborgsten, som er blevet opmuret og fuget med rene kalkmørtler.
“Det rekonstruerede bindingsværk på det fredede hus er blevet behandlet med de samme materialer, som man ville have brugt ved opførelsen – hvidtekalk og trætjære.”
Førbillede af husets tilstand
Alle tømmersamlinger er udført på traditionel vis – uden metalbeslag, der hurtigt vil lede fugt ind i træet. Den indvendige side af de nye bindingsværksydervægge er blevet isoleret med kapillaraktive, mineralske isoleringsplader.
Gårdrummet må være et af Københavns mindste med sine knap 20 m2. Engang var det normen – nu er det en undtagelse. Den diminutive gård nævnes af Slots- og Kulturstyrelsen som en vigtig grund til i 2009 at udvide fredningen af forhuset til også at omfatte baghus og sidehuse. Tagkonstruktionen på sidehuset og en del af baghuset er blevet fornyet, og der er etableret nyt undertag af brædder og pap.
Det færdige baghus med det nye bindingsværk