Carlsbergfondet

På H.C. Andersens Boulevard i København, lige over for Glyptoteket, har Carlsbergfondet og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab siden 1899 haft domicil i et palæ tegnet af arkitekten og professor Vilhelm Petersen. Det historicistiske og rigt udsmykkede palæ i klassicistisk stil blev i sin tid på initiativ af Brygger J.C. Jacobsen opført af Carlsbergfondet, der stadig ejer bygningen.

Elgaard Architecture har været totalrådgiver på istandsættelse, nyindretning og teknisk opgradering af hele stueetagen, hvor Carlsbergfondet har sekretariat, kontorer, bestyrelseslokaler og møderum.
Den prægtige og rigt dekorerede vestibule og hovedtrappe er blevet restaureret og farvesat på ny iht. de fund, som de farvearkæologiske undersøgelser frembragte.

Projektet omfattede også nyindretning af 6 toiletrum i stueetagen og på 3. sal samt etableringen et nyt handicaptoilet på 3. sal, så husets tilgængelighed er blevet bedre for både gæster og ansatte.

Fakta

Årstal
2022-2024

Type
Totalrådgivning
Restaurering og nyindretning

Kunde
Carlsbergfondet

Samarbejdspartnere
Sweco Danmark
Eltang & Rygaard Konservering
For the Love of Light

Adresse
H.C. Andersens Boulevard 35
1553 København K

Nyindretning med referencer til husets oprindelige udtryk

Carlsbergfondets domicil er opført i klassicistisk stil og i en høj arkitektonisk kvalitet. Udvendigt fremstår bygningen harmonisk og symmetrisk med rigt udsmykkede facader af sandsten, søjlebåret balkon, søjler, buer og frontoner. Også indvendigt er det klassisk inspirerede formsprog stærkt til stede i stueetagen og på 1. sal, imens 3. salens fremstår som en stærk kontrast hertil med et modernistisk udtryk, der skyldes en omfattende ombygning fra 1970’erne.

Projektets overordnede formål var at indrette en tidssvarende og funktionel arbejdsplads for Carlsbergfondet tilpasset et øget antal medarbejdere og moderne samarbejdsformer. Man ønskede at fremstå i øjenhøjde med husets gæster og gøre op med det tidligere mere formelle udtryk. I tråd hermed ønskede fondet også at skabe mere plads til små og uformelle møder.

Ønsket om udvikling og tilpasning til nutidige samarbejdsformer skulle gå hånd i hånd med en styrkelse af husets bevaringsværdier, og det var vigtigt at nyindretningen i et nutidigt formsprog og høj håndværksmæssig kvalitet lagde sig i naturlig forlængelse af de rigt dekorerede historiske interiører.

Det klare indvendige hierarki

Vores kortlægning af bygningshistorien viste, at der har været et klart hierarki mellem etagerne ved bygningens opførsel i 1899. Stuen og 1. salen var rigt udsmykket med detaljer, marmor, kassetterede stuklofter med motiver, profilerede gerichter omkring fyldningsdøre, med fordakning mm., mens 2. og 3. salen blev oprindeligt opført som bogmagasiner og har været mere ydmyge i deres fremtoning. Dette hierarki blev sløret ombygningen i 1976, hvor 2. og 3. sal fik et stærkt modernistisk udtryk med hvide vægge og et formsprog, der ikke relaterede sig til husets øvrige etager.

Bygningens plan er symmetrisk bygget op omkring indgangspartiet, vestibulen og den brede hovedtrappe i midten af bygningen. På hver side af vestibulen er der en sidefløj. Indgangspartiet, hovedtrappen samt vestibulen er højest i bygningens hierarki og binder hele huset sammen. Dette hierarki er fastholdt og respekteret i den nye indretning.

Det betydningsbærende hierarki internt på stueetagen var ved projektets opstart stort set bevaret til trods for, at etagen havde skiftet funktion fra bolig til kontor i 1963-66. Det var dog tydeligt, at rummene havde haft en anden funktion, end hvad de bliver brugt til i dag, og møderum og kontorer bar præg af mindre omhu i indretningen, end det som kendetegner resten af huset.

Projektet har respekteret og fastholdt det klare hierarki mellem rummene på etagen ved at bevare rumopdelingen og respektere etagens klassicistiske udtryk og den varierende detaljerigdom. Formgivningen af nye elementer, som akustiklofter, reolvægge og andet fast inventar, er afstemt i forhold til bygningens proportioner og udført i materialer af høj kvalitet med henvisning til det klassicistiske formsprog, for herigennem at skabe en nutidig reference til bygningens klassicistiske stil.

Baggrund

Da J.C. Jacobsen grundlagde Carlsbergfondet (CF) 1876, knyttede han det sammen med Videnskabernes Selskab (KDVS), som var blevet stiftet i 1742. Hverken Fondet eller Selskabet havde egentlige lokaler, før CFs bygning blev opført i 1899. Jacobsen formulerede i sit gavebrev til CF, at Fondet skulle bygge et hus så stort, at man vederlagsfrit kunne huse KDVS.

Arkitekten
Vilhelm Petersen (1830-1913) var arkitekt, professor og kongelig bygningsinspektør. Han studerede på Kunstakademiet og blev elev af professor G.F. Hetsch samtidig med, at han gik nogle år i murerlære. I årene 1861-1865 rejste han bl.a. til Italien, hvor han gjorde sig bemærket ved at deltage i en konkurrence om facaden til domkirken i Firenze. Han mestrede det klassiske formsprog og var klassicist i sind og tanke.

Foto: Martin Toft Burchardi Bendtsen / arkitekturbilleder.dk

Bygningen
CFs direktion, med formand Edward Holm i spidsen, ønskede, at den nye bygning skulle opføres i høj arkitektonisk kvalitet. Holm interesserede sig forskningsmæssigt for antikken og havde stærke meninger om den nye bygning, der enten skulle være i renæssancestil eller i antik stil. Arkitekten, der skulle løse opgaven blev Vilhelm Petersen.

CFs bygning regnes for Vilhelm Petersens hovedværk. Han var inspireret af den italienske renæssancenarkitekt, Jacopo Sansovino (1486 – 1570), og i dennes ånd, skabte han en bygning i højrenæssancestil med et væld af et klassiske elementer : en symmetrisk bygning med søjlebåret balkon og facader af sandsten. Petersen gennemtegnede selv alle detaljer og udsmykninger på facaderne for at sikre sig, at de fik den rigtige form.

Holm og KDVS sekretær, H.G. Zeuthen, fastlagde byggeprogrammet for bygningen, der kom til at huse CFs direktion, kvæstur, bryggerikontor og en bolig til direktionsformanden i stueetagen. KDVS skulle have en mødesal, klasseværelser, kontorer og en garderobe på 1. og 2. sal, og i baggården en varehejs til bogtansport. På 3. sal etableredes et større bogmagasin til KDVS’s løbende udgivelser.

Tidligere ombygninger
Arkitekten Jørgen Bo ombyggede i 1970’erne både 2. og 3. sal i modernistisk stil med hvidmalede vægge og glas. Denne ombygning ændrede etagernes udtryk radikalt og løsrev dem fra de oprindelige interiører i resten af palæet. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs kontorer og møderum på 2. sal blev i 2021-2022 ombygget af Elgaard Architecture og nyindrettet til Videnskabernes Selskabs sekretariat, og udover at skabe mere funktionelle rammer om sekretariatets arbejde og processer var det, som i nærværende projekt, et italesat ønske fra bygherre, at man gerne ville binde etagerne bedre sammen, så de nye interiører forholdt sig til den historiske bygning
Se mere her

Restaurering af lofter og dekorationer

På baggrund af farvearkæologiske undersøgelser er hovedtrapperum, indgangsparti og vestibulen blevet farvesat som oprindeligt, ligesom mange af de marmorerede felter er fremdraget, restaureret og enkelte steder rekonstrueret.

De rigt dekorerede lofter restaureret af konservatorerne Eltang & Rygaard.

Farver og inventar

Farver er, og har gennem tiden været en stor del af bygningens identitet, men stueetagen fremstod før projektet med hvidmalede vægge og lofter og i vestibulen og hovedtrapperummet var mange af de oprindelige dekorationer malet over. Med afsæt i konservatorernes farvearkæologiske fund har vi genintroduceret de farvede vægge, der giver rummene både karakter og særpræg og fremhæver deres form.

Kontorer og mødelokaler har fået en ny farvesætning, der lægger sig tæt op ad de historiske farvefund. Flere af gulvene var ikke originale, og de gulve, der var blevet lagt gennem tiden, var af varieret udtryk. Vi valgte derfor at udskifte det øverste gulvlag for at give stueetagen et sammenhængende udtryk. Farvesætningen af vægge og lofter lægger sig i forlængelse af bygningens oprindelige udtryk.

Over alt er belysning, tekstiler, akustikregulering samt fast og løst inventar er blevet specialfremstillet og tilpasset, så de i et nutidigt formsprog lægger sig diskret i forlængelse af husets bevaringsværdier og proportioner. Toiletfaciliteter er opgraderet på alle etager i traditionelle materialer som marmor, terrazzo og messing. Alle valgte materialer og farver er baseret på den historiske farvepalet og de oprindelige materialers høje kvalitet.