Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Tilbage til projektoversigt
Den Danske Pavillon i Venedig
Elgaard Architecture er af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg blevet bedt udarbejde en potentialeanalyse af Den Danske Pavillon i Venedig, som er en del af den danske kulturarv i udlandet. Pavillonen er en ældre bygning og står med en del byggetekniske udfordringer, og derfor er en samlet vurdering af pavillonens muligheder relevant som input i en diskussion af, hvordan pavillonen optimeres som udstillingssted i fremtiden.
Fakta
Årstal
2015-2016
Tema
Potentialeanalyse – restaurering
Opdragsgiver
Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg
Adresse
Giardini della Biennale, Venedig
Carl Brummers skitse til parkpavillonen med loggiaen begejstrede biennalens generalsekretær Antonio Maraini, som overtalte Venedigs magistrat til at lade Danmark opføre pavillonen.
Udstillingsvindue for dansk kunst og arkitektur
Den Danske Pavillon i Venedig har stor betydning for international præsentation af dansk kunst og arkitektur. Danmark har deltaget på Biennalen siden starten i 1895 og siden 1932 i egen national pavillon. Arkitekt Carl Brummer (1864-1953) var manden bag den klassisk inspirerede pavillon, som han fik tilladelse til at opføre i Giardini di Castello efter adskillige møder med Venedigs magistrat, som ikke ønskede flere pavilloner i parken, da man syntes, den havde nået sit mæthedspunkt.
Efter Anden Verdenskrig og den voksende interesse for biennalen overvejede man at nedrive Brummers pavillon og udskrive en konkurrence om en ny eller indgå i den fælles nordiske pavillon. Man endte dog med i 1958 at lade daværende kgl. bygningsinspektør Peter Koch udføre en tilbygning til den danske pavillon.
Der indstilles til i videst muligt omfang at bevare den nuværende pavillon med en opgradering af bygge- og udstillingstekniske forhold suppleret med en opstramning af nuværende arkitektur, inkl. modificering af knopskydning indeholdende teknikrum og depot samt nedrivning af havemuren. Desuden skal haven nytænkes som udstillingssal og tænkes ind i sammenhængen med de to øvrige udstillingssale.
Pavillonens placering i Giardini di Castello-parken i det nordlige Venedig giver nogle restriktioner og bindinger i form af myndighedskrav knyttet til det fredede område. Skal der foretages en transformation af pavillonen, skal det ske i tæt samarbejde med de lokale myndigheder, som er talrige.
“Pavillonen har stor betydning for international præsentation af dansk kunst og arkitektur. Det har vægt, at vi deltager på Biennalen og har gjort det siden starten i 1895 og siden 1932 i egen national pavillon.”
Giardini di Castello med de mange nationale pavilloner, der siden 1895 har dannet rammen om Venedig-biennalen. Det var møbelarkitekt Ole Wanscher (1903-85), der tilskyndede Carl Brummer til at undersøge muligheden for at få en dansk pavillon her.
Termiske forhold spænder ben
Udfordringerne består i høj grad af de termiske forhold i bygningen, altså høj luftfugtighed og manglende varmekilder. Desuden er de eksisterende kraftinstallationer ikke tilstrækkelige til at lyssætte udstillingerne efter behov, og der er ingen mulighed for at benytte internettet til eksempelvis interaktive udstillinger. Huset er undermineret af rodnettene fra de store træer nær huset, hvilket giver problemer med gulvene. Manglende skybrudssikring er også blevet en reel problemstilling i Venedig, som vi kender det herhjemmefra.
Øverste foto: Anders Sune Berg