Prædikestolsalteret
Frederiksberg kirke blev opført i barokstil i årene 1733-34. Den blev tegnet af den hollandske arkitekt, Felix Dusart. Kirken har siden sin opførelse i gennemgået talrige om- og udbygninger. De væsentligste er foretaget i 1750’erne, 1780’erne, 1864-65, 1874 og 1904.
Orgelet og det karakteristiske prædikestolsalter er tilføjet i 1750’erne. Prædikestolsaltre, hvor prædikestolen er bygget ind i altervæggen, er opstået i Tyskland og kendes helt tilbage fra reformationstiden. Det hører hjemme i den protestantiske tradition i et forsøg på at samle gudstjenestens to betydningsfulde led, nadveren og ordets forkyndelse, på ét sted.
Ud over den store effekt med forøget dagslysindtag har nedtagelsen af 1. pulpitur forbedret udsynet til alter og prædikestol fra siddepladserne på gulvet. Alteret er blevet restaureret og klimasikret af konservatorer.
“Opgaven blev vundet i en arkitektkonkurrence på baggrund af et hovedgreb, hvor den nederste, senere tilkomne, indskudte pulpituretage blev fjernet, og det historiske kirkerum genskabt. ”
Vi fandt ud af, at kirkens nederste pulpitur blev tilføjet i 1780’erne - ca. 45 år efter kirkens opførelse - alene pga. pladsmangel. Pulpituret tog en stor del af kirkens naturlige dagslys og gav et meget ’presset’ rum nedenunder og på selve pulpituretagen. Dertil skærmede det for oplevelsen af rummets geometri - f.eks. ved ankomsten og det første kig ind i kirkerummet.
Første pulpitur er fjernet og har øget dagslysindtag og udsyn. Frederiksberg kirke blev født med murstensgulv, og først 100 år efter dens opførelse, udskiftede man stengulvet med et plankegulv. Det senere parketgulv fra 1950’erne fremstod som et fremmedmateriale i kirkerummet og associerede mere til et stuegulv eller en dansesal. Det blev ved restaureringen erstattet af et nyt plankegulv.
“Projektets restaureringsholdning er et eksempel på en radikal forandring i en fredet bygning, der nok brød med kirkens lineære udviklingsfortælling, men som kunne kvalificeres, fordi grebet skærpede bygningens arkitektur og kirkerummets samlede udtryk.”
Peder Elgaard, partner
Der var 679 siddepladser i kirken før restaureringen, men kun 322 hvorfra der var fuldt udsyn til kirkerummet. Dette var det funktionsmæssige argument for at understøtte forslaget om at fjerne 1. pulpitur og derved opnå en meget stor arkitektonisk forbedring af kirkerummet.
De oprindelige bænke/stolestader var udformet som en ubrudt ottekantet blok midt på gulvet ’fint beregnet og i skøn harmoni med kirkens ydre arkitektur’, som Jan Steenberg beskriver det i Danmarks kirker. Oktogonen var tydeligt respekteret og dyrket i det indre. De nuværende, senklassicistiske stolestader stammer fra en stor ombygning i 1864 og er tegnet af arkitekten H.N. Fussing. De er i dette projekt snedkeristandsat for at opnå bedre siddekomfort.
“Som en del af projektet blev alle siddepladser optimeret, gulve og belysning ændret, de tekniske anlæg udskiftet og alle overflader istandsat og restaureret.”
Frederiksberg Ældre Kirkegård
Bagved Frederiksberg Kirke ligger Frederiksberg Ældre Kirkegård fra 1732, hvor et hav af kendte navne fra dansk kulturhistorie gennem tiden har fundet deres sidste hvilested. Digteren Adam Oehlenschläger (hans gravsted ses på tegningen), arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll, guldaldermaleren Constantin Hansen, litteraturhistorikeren Knud Lyne og hans hustru Kamma Rahbek er blot nogle få af dem.
