Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Frederiksberg Slot
Kong Frederik IV (1671-1730) byggede Frederiksberg Slot i 1699-1704, og det huser i dag Hærens Officersskole. Efter mange år som offentlig institution var der behov for at fjerne sporene efter skiftende tiders syn på indretning. Elgaard Architecture har i regi af Nebel Olesen Arkitekter restaureret og optimeret udvalgte rum til nutidig brug, samtidig med at bygningsarven er blevet bevaret.
Årstal
2011-2013
Tema
Restaurering af interiører
Bygherre
Forsvarets Ejendomsstyrelse
Fra kongeslot til officersskole
Frederiksberg Slot blev tegnet i italiensk barokstil af arkitekt W. F. von Platen (1667-1732) og opført for kong Frederik 4. i årene 1699-1704. Oprindelig blev Frederiksberg Slot bygget som sommerslot for kongefamilien, men i 1868 blev det overdraget til Hærens Officersskole, der flyttede ind året efter og stadig fylder slottet ud.
Kong Frederik 6. (1768-1839), hans dronning Marie Sophie Frederikke og deres to prinsesser Vilhelmine og Caroline blev ofte set sejlende på kanalerne i Frederiksberg Have i begyndelsen af 1800-tallet, og det bidrog til deres store popularitet og gjorde dem til symboler på et godt, borgerligt, københavnsk familieliv. Dronningen var den sidste kongelige, der boede på Frederiksberg Slot. Efter hendes død stod det tomt indtil 1868.