Frederiksgade 11

Projektet har omfattet totalrenovering og ombygning af en fredet etageejendom fra 1881 beliggende Frederiksgade 11 i Frederiksstaden i København samt to ikke-fredede garagebygninger i gården fra omkring 1930. Ejendommen er arkitekt Ferdinand Meldahls værk og dermed en del af den danske bygningsarv. Hovedbygningen er blevet totalistandsat udvendigt og indvendigt, og Elgaard Architecture har været totalrådgiver fra de indledende skitser til myndighedsprojekt, herunder ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen, udbud, opfølgning og byggeledelse under udførelse.

Fakta

Årstal
2017-2020

Tema
Totalrenovering og ombygning af fredet hovedbygning og to ikke-fredede garagebygninger

Bygherre
Ejendomsselskabet Frederiksgade 11 ApS

Samarbejdspartnere
Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S, Gert Carstensen A/S, Rådgivende Ingeniørfirma

Adresse
Frederiksgade 11, 1265 København K

Ejendommens udvikling
Det blev arkitekten Ferdinand Meldahl (1827-1908), som kom til at lede projektet, som blev færdigt i 1885-86 og skabte en exceptionel arkitektonisk helhed omkring Marmorkirken i form af en bue af fornemme ejendomme. Frederiksgade 11 er en af dem. En lille krølle på historien er dog, at det kun er facaderne mod Marmorkirken, der er opført efter Meldahls planer. Bygningerne bagved er tegnet af andre arkitekter og er vidt forskellige fra hinanden.

Frederiksgade 11 blev tegnet af arkitekten Henrik Hagemann, og dens planløsning afviger en del fra Ferdinand Meldahls oprindelige bebyggelsesplan. Lejlighederne var indrettet med store stuer, værelser, pigekamre, køkkener, fadebur og ”luftclosetter”. Sidstnævnte var suppleret med retirader beliggende i baggården. Ejendommen har ved opførelsen været tænkt anvendt til erhverv i stueetagen og til beboelse fra 1. sal og opefter.

I 2016 overtog Ejendomsselskabet Frederiksgade 11 ApS ejendommen.

Ejendommen er oprindelig opført med erhverv i stueetagen og boliger i de øvrige, inkl. tagetagen. I mange årtier har samtlige etager dog rummet industri og kontorer. På samtlige etager, de fleste med to lejligheder pr. etage, har det været nødvendigt at rydde op i knopskydninger i planløsningerne, systemlofter, uoriginale gulvbelægninger, plastik-kabelkanaler, uoriginale paneler og døre. De indvendige historiske overflader er blevet restaureret, vinduer istandsat og forsatsvinduer etableret. Alle originale døre og paneler er bevaret henholdsvis retableret, og indvendige døre er blevet suppleret fra ejendommens lager af originale døre.

Ved transformationen af de to garager fra 1930´erne i baggården er bruneret messing blevet brugt i den nye facade og taget, så bygningerne relaterer til den fredede ejendom gennem materialevalg, håndværksmæssig kvalitet og stoflighed.

Den Skræddersyede elevator.

En vigtig del af projektet var opførelsen og indpasning af et nyt elevatortårn. Det tidligere elevatortårn var blevet opført i 70’erne og var af beton med en opmuret facade, der skulle relatere til de øvrige facader i gården. Men elevatorens store proportioner forhindrede udsyn og dagslys på 4. sal, da elevatortårnet ragede op foran et kvistvindue, ligesom et andet vindue var blevet reduceret i størrelse for at få plads til tårnet.

Det nye elevatortårn er opført på samme sted som det gamle, men nu i glas og bruneret messing. Elevatortårnets transparens genskaber forståelsen af gårdens historiske udstrækning, der oprindeligt ikke indeholdt en elevator. Formsproget har slægtskab med porten, hvad angår detaljering og anvendelsen af messing-rammeprofiler, men fremstår med sine store glaspartier meget let og transparent. I terrænniveau er elevatortårnet udført med lukkede facadeplader. Den materialemæssige og taktile kvalitet fra det brunerede
messing lukker af for indkig til elevatormekanikken, der er fremmed for huset.

Den nye skæddersyede elevator som erstatter den gamle fra 1970 hejses her ind på plads.