
Tilbage til projektoversigt
Helligtrekongers Kirke
Opgaven bestod i at opføre en ny kirke for Vallensbæk Sogn. Sognet udskrev i 2006 en arkitektkonkurrence om en ny kirke, Helligtrekongers Kirke, fordi den gamle kirke lige overfor var blevet for trang i forhold til større arrangementer. Opgaven blev udført i 2011-12 i regi af Erik Møllers Tegnestue, nu ERIK arkitekter.
Fakta
Årstal
2011-2012
Tema
Opførelse af ny kirke og ombygning af mandskabsbygning og gartnerhus
Bygherre
Vallensbæk Sogn
Samarbejdspartnere
MOE A/S Rådgivende Ingeniører, Gade & Mortensen Akustik A/S, Henrik Andersen og Kirsten Lund Andersens Tegnestue (landskabsarkitekter)

Formålet med udsmykningen af kirken var blandt andet at give form til fem bibelcitater, valgt af
Søren Ulrik Thomsen. De fem skriftsteder findes over indgangspartiet, på gulvsten i kirkegangen, ved og på alteret og ved udgangsdøren.

Udsmykningen af Helligtrekongers Kirke er blevet til gennem et nært samarbejde med arkitekten Peder Elgaard, skrifttegneren Allan Daastrup, digteren og forfatteren Søren Ulrik Thomsen samt repræsentanter for Vallensbæk Kirkes menighedsråd, Eli Hagerup og Karen Høgskilde.
“Samtidig med opførelsen af Helligtrekongers Kirke blev den gamle Vallensbæk Kirkes mandskabsbygning og gartnerhus ombygget.”

Det nye kirkegårdsafsnit omkring Helligtrekongers Kirke fungerer i dag som en frodig park med træer og en varieret skovbund med blomstrende småplanter.

