Kastrup Værk

Kastrup Værk, også kaldet Bryggergården, blev anlagt som kalkværk i 1749 på en tange ud for Saltholm ved Amager. Anlægget er gennem tiden vokset bygning for bygning i takt med udvidelser eller ændringer i produktionen. Værket blev allerede i 1700-tallet berømt som både fajance- og glasværk med sin produktion af de fine Kastrup Fajancer og Kastrup Glas.

I dag er kun den ældste del af et langt større kompleks bevaret. Elgaard Architecture har udarbejdet og gennemført forundersøgelser og arkivstudier på hele anlægget og er nu totalrådgiver på restaurering og genopretning af det fredede kompleks, der i fremtiden skal huse både boliger og erhverv.

Fakta

Årstal
2017-

Opgave
Restaurering, delvis funktionsændring og genopretning af 1700-tals fabriksby

Bygherre
Byggeselskab Mogens de Linde

Samarbejdspartnere
Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S, Gert Carstensen A/S

Adresse
Kastrup Værk, 2770 Kastrup

Alle interiører restaureres og farvesættes af konservatorer. Løsninger vedrørende akustik og indeklima tilpasses diskret de enkelte bygninger, så de kan fungere som moderne arbejdspladser og boliger, samtidig med at deres originalitet og særegne udtryk bevares.

Som en integreret del af projektet udbedres problematikker med opstigende grundfugt i vægge og terrændæk.

Hofstenhuggers livsværk lever stadig
Kastrup Værk blev opført af Jacob Fortling (1711-61), som var arkitekt, hofstenhugger og lervarefabrikant og indvandrede fra Tyskland under Christian 6.’s omfattende byggeaktivitet. Fortling grundlagde Kastrup Værk i årene 1749-54 som et af 1700-tallets store industriprojekter. Han fik eneret på udvinding af kalksten på Saltholm i Øresund og opførte derefter Kastrup Værk med kalkværk, teglværk, fajancefabrik og hoved- og portbygninger.

Kastrup Værk er et af de få, bevarede industrianlæg fra 1700-tallets storhedstid.

“Projektets sigte er at indrette tidssvarende boliger og erhvervslokaler i anlæggets bygninger. Samtidig optimeres alle kvadratmeter fuldt ud fra kælder til kvist, hvilket rummer et stort økonomisk potentiale for bygherre ifm. udlejning af bygningerne.”

Peder Elgaard, partner

Dagslysforhold optimeres ved at genetablere oprindelige kviste og tagvinduer, der således samtidig forstærker værkets industrielle udtryk.

Råd- og svampeskader udbedres i trækonstruktioner: bjælkelag, spærfag, trempler og søjler. Desuden forbedres tilgængeligheden og logistikken (flowet) mellem flere af bygningerne, ligesom de enkelte bygningers interne logistik og fleksibilitet optimeres, bl.a. gennem genetablering af oprindelige dørhuller og forbedring af trappeforløb og adgang mellem etagerne.

Bygningernes fredningsværdier vurderes ud fra samspillet mellem funktionsmæssigt potentiale, kulturhistorisk værdi og arkitektonisk betydning. Restaureringsstrategien sikrer, at værkets fortælling og særlige karakter som industrianlæg bevares og skærpes, samtidig med at bygningerne på diskret vis optimeres til moderne livsstil og arbejdsliv.

Fabriksanlægget blev fredet i 1971 og kaldes i dag Bryggergården, fordi det i 1800-tallet husede et bryggeri. Holmegårds Glasværk etablerede desuden i 1847 en filial på stedet under navnet Kastrup Glasværk. Produktionen ophørte i 1979.

Hofstenhuggerens hus – nu med moderne kunst
Ud over Kastrup Værk opførte Jacob Fortling også Kastrupgård i nærheden som et landsted til sig selv og sin familie. Huset fra 1749-53 rummer i dag den moderne kunstsamling Kastrupgårdsamlingen, men også værker af maleren Theodor Phillipsen (1840-1920) og fajancer fra Kastrup Værk.