Ny Carlsberg Glyptotek

Restaurering af et kulturhistorisk hovedværk

Fra udgangen af 2028 og en årrække frem vil Glyptoteket gennemgå en omfattende restaurering og teknisk opgradering, der skal sikre bygningernes fortsatte brug og bevaring for fremtiden.

Elgaard Architecture er restaureringsfaglig rådgiver på projektet i alle faser og indgår i et højt specialiseret tværfagligt team sammen med Artelia og Molter Consult. Indtil videre har vi udarbejdet bygningshistoriske undersøgelser, værdisætning, restaureringsstrategi og rådgivning om bevaring og udvikling af de fredede og bevaringsværdige bygninger.

Foto: Anders Sune Berg / Arkivalier: Glyptotekets arkiv

Fakta

Årstal
2023 –

Tema
Restaurering, klimasikring, teknisk opgradereing

Bygherre
Glyptoteket

Samarbejdspartnere
Artelia, Molter Consult

Adresse
Dantes Plads 7, 1556 København V

Et museum skabt som et samlet kunstværk

Ny Carlsberg Glyptotek blev grundlagt af brygger Carl Jacobsen i 1897 som den fysiske manifestation af hans vision om at gøre kunsten tilgængelig for alle. Museet blev skabt som mere end en samling af kunstværker; det skulle være en dannelsesinstitution, hvor arkitektur, kunst og oplevelse smeltede sammen til en helhed.

Museets bygningskompleks er opført i flere etaper og består af Vilhelm Dahlerups oprindelige museumsbygning (1897), Vinterhaven med den markante glaskuppel (1906), Hack Kampmanns tilbygning (1906) samt Henning Larsens tilbygning fra 1996. Tilsammen udgør de et af de mest betydningsfulde og arkitektonisk komplekse museumsanlæg i Danmark.

Vinterhaven med den karakteristiske glaskuppel blev opført i 1906 og fuldendte Vilhelm Dahlerups vision for Glyptoteket. Med konstruktionen i stål og glas, den frodige vegetation og samspillet mellem arkitektur og natur udgør rummet et unikt værk i dansk museumsarkitektur.

Vinterhaven forbinder museets historiske hovedbygninger og fungerer både som arkitektonisk bindeled og selvstændigt hovedværk. I dag er Vinterhaven Glyptotekets naturlige centrum, mens glaskuplen står som museets mest genkendelige vartegn.

Vilhelm Dahlerups Glyptoteksbygning (1897) er et hovedværk i dansk historicisme. Carl Jacobsen ønskede, at stedet skulle være et ”skønhedstempel” inspireret af antikkens og renæssancens idealer, og resultatet blev en monumentalt komponeret bygning med terrakottadekorationer, skulpturer og rigt detaljerede facader.

Bygningen er kendetegnet ved rumlig variation, niveauspring og iscenesatte rumforløb, som skaber en særlig museumsoplevelse. Sammen med den usædvanlige rigdom af materialer, detaljer og dagslys gør det bygningen til langt mere end en ramme om kunsten; den er et værk i sig selv.

Hack Kampmanns udstillingsbygning (1906) repræsenterer en anden fortolkning af historicismen end Vilhelm Dahlerups lidt yngre bygning (1897). Hvor Dahlerup tog udgangspunkt i den italienske renæssance, skabte Kampmann sin egen syntese af klassiske, egyptiske, romerske og nordiske motiver.

Bygningens karakter kommer til udtryk i de monumentale facader, de specialtegnede interiører og den gennemarbejdede rumlige disposition. Sammenlignet med Dahlerups museum fremstår Kampmanns bygning mere stram og afdæmpet, men med samme høje ambition for arkitektur, materialer og håndværk.

Henning Larsens Skrin. I 1992 vandt Henning Larsen konkurrencen om Glyptotekets nye udstillingsbygning til dansk guldalderkunst og franske impressionister. Tilbygningen, kendt som ”Skrinet”, blev placeret i Hack Kampmanns østlige gårdrum og er et markant eksempel på senmodernistisk museumsarkitektur. 

Den monolitiske udstillingskerne blev trukket fri af de historiske facader, så store dele af Kampmanns arkitektur fortsat kunne opleves.  I dag indgår bygningen i de samlede undersøgelser af museets fremtidige udvikling og restaurering.  

Værdisætning som grundlag for restaureringen

Projektet tager afsæt i omfattende arkivstudier, registreringer og bygningshistoriske undersøgelser af hele museumsanlægget.

Undersøgelserne har kortlagt Carl Jacobsens oprindelige visioner, bygningernes udvikling gennem tiden og de ombygninger, der har formet det museum, vi kender i dag. På baggrund heraf er der udarbejdet en samlet værdisætning, der identificerer de væsentligste kulturhistoriske, arkitekturhistoriske og oplevelsesmæssige bevaringsværdier – fra anlægget som helhed til den enkelte bygning, sal og detalje.

Værdisætningen fungerer som en fælles rettesnor for restaureringsarbejdet og danner grundlag for bevidste valg og fravalg i den fortsatte udvikling af museet.

Arkitektur, kunst og dagslys

Glyptoteket er et sjældent eksempel på et museum, hvor kunst og arkitektur fra begyndelsen blev tænkt som en samlet komposition. Korrespondancer mellem Carl Jacobsen og museets arkitekter viser, hvordan placeringen af konkrete kunstværker og dagslysets indfald blev diskuteret allerede under projekteringen.

Museets særlige karakter opleves gennem de lange akser, de iscenesatte rumforløb, den rige materialeholdning og de visuelle forbindelser mellem bygningerne. Fra hovedindgangen føres besøgende gennem Forhallen, Vinterhaven og Festsalen i et sammenhængende rumligt forløb, der binder hele anlægget sammen.

Materialerigdom og håndværk

Glyptoteket blev opført i en periode, hvor industrialiseringen skabte nye konstruktive muligheder. Bag de historiske facader gemmer sig moderne konstruktioner og nye byggemetoder, mens dekorationer i terrakotta, stuk, marmor og mosaik er tilføjet som selvstændige arkitektoniske lag.

Bygningerne er præget af en ekstraordinær materialerigdom og et højt kunsthåndværksmæssigt niveau. Marmor blev hentet fra Italien og Norge, italienske mosaikmestre udførte de detaljerede gulve, og danske kunstnere og håndværkere skabte lofter, vægdekorationer, rækværker og inventar.

Glyptoteket er derfor ikke alene et museum for kunst, men også et monument over historicismens internationale materialekultur og håndværksmæssige ambitioner.

En restaurering med blik for fremtiden

Restaureringen af Ny Carlsberg Glyptotek handler om mere end at bevare bygninger. Projektet skal sikre, at museets arkitektoniske og kulturhistoriske værdier kan videreføres og fortsat danne ramme om nye generationers møde med kunst og kultur.

Med respekt for de eksisterende kvaliteter og med afsæt i en dyb forståelse af stedets historie arbejder projektteamet for at styrke museets samlede fortælling og fremtidige liv.

Foto: Anders Sune Berg